Posthus Teatret

Rådhusstræde 1, København K

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 19-21.



Foredrag

The Conversation

Smile entertainment præsenterer "The Conversation".

HANDLINGFilmen genkalder det historiske møde, der fandt sted 4. juni 1945, mellem den nyligt udnævnte præsident af Jugoslavien, den glødende kommunist, Josip Broz Tito (Caspar Phillipson), og lederen af den katolske kirke i Kroatien, Aloysius Stepinac (Dylan Turner). Begge karakterer stærkt dedikerede til deres personlige overbevisninger. Historien er baseret på udskriften af det efter sigende originale mødereferat. Hele handlingen udspiller sig tæt på realtid, som det skete i sin tid, i løbet af det ca. 90 minutter lange møde mellem de to stærke viljer. Tito, der var uddannet i det totalitære Stalin-styrede Sovjetunionen var opfarende, standhaftig, hårdnakket og ubarmhjertig i sin tro på kommunismen, der netop var blevet indført i Jugoslavien. Hans stærkeste modstander, Stepinac, var til gengæld en megetreserveret, rolig omend kølig personlighed, der blev den yngste katolske ærkebiskop, Kroatien nogen sinde havde haft. Siden Kroatien var en meget central republik - og del af Jugoslavien - insisterede Tito på at underlægge sig området og - ikke mindst - den kroatiske kirke, som han ville tvinge til at bryde med Vatikanet for i stedet at komme under Titos kontrol. Men Stepinac nægtede at give efter. Samtalen udviklede sig hurtigt til et højspændt, metaforisk skakspil, hvor styrkeforholdet bestandig forandredes, mens begge mænd forsøgte at udmanøvrere hinanden.
INSTRUKTIONDOMINIK SEDLAR (Instruktør) har instrueret 15 film; tre spillefilm og 12 dokumentarfilm. I 2014 skrev og instruerede han komedien "In Between Engagements" med Armand Assante, og i 2020 skrev og instruerede han krigsdramaet "The Match", med bl.a. Armand Assante, Franco Nero og Caspar Phillipson i hovedrollerne.
SKUESPILLERECASPAR PHILLIPSON (Tito) har via sin danske mor og engelske far haft både engelsk og dansk fra barnsben. Hans karriere var i mange år primært dedikeret til teatret, hvor han spillede en lang række stadigt større roller i både Danmark og England. Han er multitalent entertainer med sit eget "Late Night Show" i Posthus Teatret,har leveret utallige musikalske optrædener og har endda vundet TV2s umådeligtpopulære "Vild med dans" konkurrence. Han blev for alvor bemærket af det internationale publikum, da han spillede John F. Kennedy i Pablo Larrains "Jackie" i 2016. Siden gentog han rollen som JFK i kortfilmen "The Speech JFK never Gave",og i 2023 spillede han endnu en gang JFK i Per Flys "Hammarskjöld" (2023).
THE CONVERSATIONPå TV har han spillet med i bl.a. "Oxen" og "Sommerdahl", og lige nu kan han nydes som den øretæveindbydende klarinettist, Simon, i tv-serien "Orkestret", sæson 2. Blandt hans seneste spillefilmroller er "Mission Impossible: Fallout" (2018), "Marco Effekten" (2021), "Den Milde Smerte" (2022), "Nattevagten: Dæmoner går i arv" (2023) og "Bedre Tider" (2023).DYLAN TURNER (Stepinac) har spillet med i en række kortfilm, herunder "When the Levee Breaks" (2006), "Intern" (2014) og "Spilt" (2017). Han spillefilmdebuterede i "Mamma Mia! The Movie" (2008).

Entré: 100 kr

Køb/bestil billet