Ideal Bar

Enghavevej 40, København V

Torsdag den 12. december 2024, kl. 20.



Funk/Blues/R&B

Allen Anjeh (DK)

Allen Anjeh forkynder soul vellyd i Ideal Bar. Allen Anjeh er et frisk musikalsk vindpust inden for R&B og neo-soul.

Anjeh har et stærkt gehør for dansable og sjælefulde toner og trækker på sine erfaringer som barn i Cameroun og teenager i Danmark for at skabe noget, der virkelig er hendes eget, noget helt og aldeles unikt.

Hendes debut-EP Ó mme ne (2024) har været mange år undervejs og er nu endelige landet. Debuten består af en håndfuld sange, der musikalsk formidler indflydelsen fra hendes afrikanske rødder til fulde. Anjehs lyriske univers kredser om den enkle glæde ved at kommunikere mennesker imellem.

Førstesinglen "Rising Sun" er funklende alt-R&B-sangskrivning med en klar popkant, og Anjehs vokal står som en klar ledestjerne i musikken.

"Der er et tilbagevendende tema om kommunikation i mit arbejde," siger hun. "'Rising Sun' handler om to mennesker, der står ansigt til ansigt, men som lærer at finde en bedre måde at bearbejde de følelser på. Da jeg skrev sangen, var jeg frustreret, og at skrive den hjalp mig med at få perspektiv."

EP'en hylder Afrika og fremhæver den kultur, der flyder fra kontinentet. Der er så meget mere i vente for musikeren, og Allen Anjeh har tænkt sig at få hver eneste sang til at tælle. "Man skal aldrig begrænse sig selv," lyder det fra Anjeh.

Entré: 195 kr

Køb/bestil billet