Randers Fritidscenter

Vestergade 15, Randers C

Onsdag den 30. april 2025, kl. 21:00.

Arrangør: Randers Kammerorkester



Klassisk

Meditationskoncert

Randers Kammerorkester spiller en anderledes koncert, hvor musikken skaber indre, ro, balance og nærvær. Musik af bl.a. J.S. Bach, Claude Debussy, Gabriel Faure, G.P. Telemann og Arvo Pärt.

Musik formår som intet andet at skabe et rum for indre ro, fordybelse og skønhed. Oplev en anderledes koncert, hvor musikken og tonerne skaber et samlet forløb og en fornemmelse af balance, fred og nærvær.

Programmet indeholder elleve kortere stykker musik fra J.S. Bach og G.P. Telemann over Claude Debussy og Gabriel Faure til Arvo Pärt og Igor Stravinskij. Værkerne spilles uden ophold og danner tilsammen en rolig og meditativ stemning, som man kan lade sig opsluge af og forsvinde ind i. For et kort øjeblik giver musikken mulighed for at glemme hverdagen og den verden, der ligger udenfor koncertsalen. En rejse ind i dit indre univers.

PROGRAM:

J.S. Bach:
Air

G.P. Telemann:
Fantasi for soloobo

Johann Pachebel:
Canon

Claude Debussy:
Syrinx for solofløjte

John Cage:
String Quartet in Four Parts (første sats)

Bernard Krol:
Laudatio for solohorn

Samuel Barber:
Adagio

Arienne Albert:
Serenade for solofagot

Avo Pärt:
Fratres for strygeorkester

Igor Stravinskij:
Tre stykker for soloklarinet (første sats)

Gabriel Faure:
Pavane.

Entré: Løssalg: 160 kr - Abonn: 125 kr - u/25 år: 40 kr