Skagens Sognehus

Kirkevej 7A, Skagen

Søndag den 5. maj 2024, kl. 16:00.

Arrangør: Folkeuniversitetet i Skagen



Foredrag

Nok om mig

V/ Dr.phil, ph.d., professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet Vincent Hendricks.

'Nok om mig' handler om, hvad der sker, hvis vi anskuer livet som et nulsumsspil, hvor vi enten vinder eller taber, og hvor det, som andre opnår, er noget, vi mister. Kollegaen bliver forfremmet, konkurrenten får et bedre årsresultat, eller kæresten vælger at tilbringe sin fridag med sine egne venner - og straks spørger vi os selv og omverdenen: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke også have, når de andre får?
Det væsentlige svar er: "Det handler ikke om dig!"
Vincent F. Hendricks trækker på moralfilosofi, spilteori og adfærdsøkonomi i en skarp og bidende kritik af hvad-med-mig-tankegangen, som viser sin tarvelige karakter, når vi hamstrer toiletpapir i krisetider, lader hundelorte ligge eller anskuer offentlige ydelser som et supermarked. Denne indstilling duer ikke som livets rettesnor.
Men der er en vej ud. Den kræver et nysgerrigt opgør med os selv og en disciplinering til at erkende, at det hele ikke handler om mig! Det handler om os!

Entré: 100 kr