P-pladsen ved Hundeskoven

Vidstrupvej 41, Hjørring

Lørdag den 1. juni 2024, 07:00-9:00.



Natur

Fuglestemmetur til Vinstrup Bjerg

DN Hjørring inviterer på Fuglestemmetur. Kom og lyt til fuglestemmer i Hjørring. mest for de morgenfriske. I denne tid er naturen fuld af fuglestemmer - og det er som at være i en koncertsal, når man traver en tur ud i det blå.

Ta' familien med på Fuglestemmetur en af de to første dage i juni - eller begge dage.

Vi har valgt to forskellige lokationer i Hjørring, hvor der virkelig er gang i fuglestemmerne fra morgenstunden - lørdag ved Vinstrup Bjerg og søndag ved Forstbotanisk Naturpark.

Turlederen vil fortælles os om de forskellige fugle, som vi hører undervejs på turen, og hvordan man kan kende forskel på stemmerne. Hver fugl synger med sit næb og har sin egen spændende historie.

Blandt de mange arter af sangfugle der vil kunne ses/høres på Vinstrup Bjergturen er Sangdrossel, Munk, Havesanger, Tornsanger, Gærdesanger, Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Gulspurv, Gærdesmutte, Rødhals, Skovpiber og den på billedet syngende Solsort. Med lidt held, vil vi på turen også kunne opleve lokalitetens to ynglende uglearter - Natugle og Skovhornugle.

Husk fornuftigt fodtøj, og medbring gerne en kikkert.

Turleder: Paul-Erik Rosenbaum

Alle er velkommen - også morgenfriske børn!

Vi glæder os til at se jer!

Fri entré