Aalborg Bibliotekerne

Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, Aalborg

Torsdag den 16. maj til torsdag den 13. juni 2024, kl. 10-13.



Lyrik/oplæsning

Litteraturen i bevægelse - oplev litteraturen under åben himmel og i godt selskab

Vi bruger fem torsdage i foråret på at gå ud i verden og nyde litteraturen sammen.

Har du lyst til at mødes med andre og i fællesskab udforske litteraturens verden og din by på nye måder? Så skal du være med til at sætte litteraturen i bevægelse sammen med os. Vi skal både bevæge os og lade os bevæge sammen.

Hygge, socialt samvær og en dejlig gåtur

Der er rum til både krop og sjæl, hygge og socialt samvær, så alle kan følge med. Du skal dog kunne gå tre - fem km i almindeligt tempo

Vi mødes fem torsdage i træk og går sammen ud under åben himmel. Udgangspunktet er Aalborg, hvor vi udforsker de litterære spor, der bevæger sig igennem byens gader, pladser og grønne parker. Andre gange tager vi på en vandretur ud i det blå, og lader litteraturen guide os gennem landskaberne. Undervejs vil visammen bruge litteraturen, møde lokale kulturpersoner med mere.

En fælles læseoplevelse

Første gang, vi mødes, udleverer vi en fælles læseklubbog, som vi skal gennemgå sammen den sidste gang, vi mødes. I løbet af forløbet vil vi også introducere jer for alle de glæder, biblioteket kan tilbyde, i form af e-bøger, lydbøger, bogcaféer, læseklubber, arrangementer og meget mere.

Forløbet koster 100 kr. for de fem gange. Prisen er inkl. kaffe.

Vær opmærksom på at betalingen hverken helt eller delvist refunderes ved afmelding efter forløbets start.

*Litteraturen i Bevægelse afvikles torsdag den 16. maj, 23. maj, 30. maj, 6. juni og 13. juni 2024.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej
Handicapvenligt toilet: Ja- på Hovedbiblioteket
Fast teleslyngeanlæg: Nej

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os påbibliotek@aalborg.dkeller ring på tlf. 99314300.

Entré: 100 kr