Huset KBH

Rådhusstræde 13, København K

Torsdag den 16. maj 2024, kl. 19-21.



Jazz (Håndarbejde)

Københavns radiobiograf x følsomt broderi: Sitrende af forventning

Den 16. maj inviterer Københavns. Radiobiograf og Følsomt Broderi til broderiaften i Husets jazzbar Stardust. Sammen. skal vi brodere og lytte til lydfortællinger. Aftenens tema SITRENDE AF.

FORVENTNING går igen i begge dele: som afsæt for det, vi skal brodere om, og
som omdrejningspunkt i de fortællinger, vi skal lytte til imens.

Sommeren og alle dens indtryk og
muligheder er på vej, og sitrende af forventning drømmer vi om alt det, vi
håber kan ske. Denne maj-aften byder vi sommeren velkommen og lader
forventningen, glæden, utålmodigheden, antiklimakset og legesygheden få plads.

Aftenen
er for dig, der aldrig har broderet før, men gerne vil lære det, og dig der
allerede kan brodere og gerne vil dele det med andre. Kris fra Følsomt Broderi
guider dig til at finde dit eget poetiske udtryk og lærer dig at brodere ord og
tekster. Når alle er godt i gang med at brodere, spiller Københavns
Radiobiograf lydfortællinger, du kan falde ind i og inspireres af, mens du
broderer. Undervejs går Kris rundt og hjælper med garn, der knudrer, nåle der
skal trådes og andre små og store udfordringer, håndarbejdet kan give.

Med
i billetprisen er broderigrej og guide, så du behøver ikke selv medbringe
noget. Og når aftenen går på hæld, kan du tage broderiramme, stof, garn og nål
med dig hjem og fortsætte arbejdet.

Venue:
Stardust, 1. etage i Huset i Magstræde
Døre: 18.30
Start: 19:00
Entré: 90 kr. / Studerende: 75 kr.
Lydfortællingerne er på dansk og engelsk
Broderi-undervisningen vil være på dansk

FØLSOMT
BRODERI: Kris broderer under navnet Følsomt Broderi, hvor han frihåndsbroderer
stoflig poesi om følelser, håb og udvikling og hverdagens små og store indtryk.
Kris afholder broderiaftener, hvor du har mulighed for at lære at brodere og
finde dit eget poetiske udtryk i nål og tråd.
Se mere på https://www.instagram.com/foelsomt_broderi/ / www.følsomtbroderi.dk

KØBENHAVNS
RADIOBIOGRAF kuraterer fælles lytteoplevelser med lydfortællinger af de bedste
af slagsen. Gode lydfortællinger skaber empati, viden og forståelse, fordi de
giver os nærbilleder fra andre menneskers liv og har en sjælden styrke til at
røre os. Det er et særligt nærvær, som du kan opleve i fællesskab med dine
medlyttere til radiobiografens arrangementer.
Link til instagram: https://www.instagram.com/radiobiografen/.

Entré: 75 kr

Køb/bestil billet