Vikingescenen

Kalvøvej 26, Frederikssund

Torsdag den 20. juni 2024, kl. 20-22.15.



Skuespil

Brokks Besværgelse - Forpremiere

Velkommen til Vikingernes Verden.

Vikingespil (kl. 20.00)

Odin er forelsket i Idun og vil eje hende med hud og hår. Idun er gift med Brage, og hun bevogter ungdommens æbler. I sin jalousi over ikke at kunne få Idun, drager Odin til dødsriget, hvor han får Hel til at blande en gift.

Odin stjæler et af Iduns æbler, forgifter æblet og giver det til Brage, der intetanende og i sin godhed giver æblet videre til sønnerne, Brokk og Sindre, der deler det forgiftede æble. Giften gør, at man kun kan leve i månelys, og brødrene er nu tvunget til at leve i månelandet.

Brage opsøger Hel for at få hjælp til en modgift. Hel vil kun fortælle, at modgiften findes hos et menneske i Midgård. Hel stiller en gåde og løses gåden, finder brødrene den, der har modgiften.

Sindre har affundet sig med sin skæbne i månelandet, men Brokk derimod leder som en besat efter modgiften. Det fører ham til Harald Høvdings gård, hvor han er kommet for at hente en førstefødt pige.

Harald har ikke i sinde at give en af gårdens piger væk, så han arrangerer et væddemål med Brokk. Harald vinder væddemålet ved at bruge list, og Brokk bliver gjort til grin.

Brokk besværger høvdingens gård og alle hans folk. Brokk vil nu have fat i ALLE førstefødte på gården, og han får hjælp fra en troldkvinde.

Varighed ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause.

Entré: Vikingespil Voksen: 225 kr, Vikingespil Studerende: 195 kr, Vikingespil Barn (5-14 år): 65 kr, Vikingespil Barn (u. 5 år): 0 kr

Køb/bestil billet