Østerbro Bibliotek

Dag Hammarskjölds Allé 19, København Ø

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19-20.30.



Lyrik/oplæsning

Forfattersamtale - Cæcilie Lassen

Østerbro Bibliotek inviterer til forfattersamtale med Cæcilie Lassen om hendes seneste roman - Indre Ø.

Indre Ø er en familiefortælling og forsvindingshistorie med tråde til Danmarks besættelse, der fortæller om frihedskampens helte, som blev den kolde krigs skurke, og om ensomhed, der går i arv.

Bibliotekar Christine Nederlund vil i samtale med Cæcilie Lassen tale om hendes nyeste udgivelse Indre Ø, der handler om fire generationer af familien Johansen, der lever deres liv på Østerbro.

Om Cæcilie Lassen:

Cæcilie Lassen debuterede 16 år gammel i 1987 med romanen 'Simone'. Siden har hun udgivet en række populære historiske og samtidige romaner for unge og voksne.
Hendes seneste udgivelse er generationsfortællingen Indre Ø hvor hun vender tilbage til krigen og modstandsbevægelsen, et stof hun første gang berørte i romanen Lulu.

Læs mere på hjemmesiden