Huset-KBH, Vox

Huset-KBH, Rådhusstræde 13, København K

Onsdag den 8. til lørdag den 11. maj 2024, kl. 19.30-20.30.



Skuespil

Lugten af liv af teater sulfo

Lugten af liv af Teater Sulfo- En kropslig kollage. Har du nogensinde lugtet til din navle? Bare liiiige sneget pilfingeren op til næsen? Lugtet lidt til den navle, der er din. Din navle er et ar.

Et åbent krater til minde om traumet, der gjorde dig til et individ. Du er en krop der selv må ud og finde næring og føde. En krop der må klare sig selv, passe sig selv og opdage sig selv.
LUGTEN AF LIV er en komisk og eksistentiel forestilling, der undersøger det at være menneske - alene og sammen - ved at kigge dybt ind i navlen.
Forestillingen handler også om: Meningen-med-livet-tanker, det-er-klamt-at-blive-sig-selv-tanker, er-min-navle-mærkelig-tanker og hjælp-hjælp-hjælp-tanker.
Vær opmærksom på, at forestillingen berører emner som depression, selvmord, sex, muligvis ubehagelige eksistensielle spørgsmål og kroppens ulækkerheder
Instruktør og medskaber Caroline Glæsner Gerlach Medvirkende og medskabere Rigmor Bøgelund Jensen og Kirstine Lottenburger Lausen Scenografi og lyssætning Bjarke Wetlesen Sibbern Foto Dagmar Bøgelund Jensen
Forestillingen er blevet til med støtte af DATS - Dansk Amatør Teater og Scenekunst.

Entré: 75 kr

Køb/bestil billet