Støvet ørkenrock, hypnotiske guitarsoli og solskinnende melodier fra Agadez, Niger. Etran de L'Aïr leverer magisk og solid guitar-ekstase i feberhede forløb.
De er elsket vidt og bredt for deres dynamiske repertoire af hypnotiske soli og solskinnende melodier, der sender tankerne mod Saharas varme og støvede vidder. Etran de L'Aïr baserer deres musik på traditioner fra bryllupsorkestre i det nordlige Niger, men forbinder sig samtidig med den tuareg-blues, der kendes fra navne som Tamikrest og Mdou Moctar. Etran de L'Aïr refererer dog selv til Mali-musikere som Ali Farka Touré og Oumou Sangaré, snarere end til de kendte tuareg-navne, når de skal nævne deres primære inspirationer. Og dette får dem til at skille sig ud. Bandet, der egentlig er et kollektiv af familiemedlemmer, startede i 1995 i byen Agadez. Her havde de til at starte med kun yderst skrabede elementer til rådighed. F.eks. havde de ingen elektriske guitarer, men måtte manipulere med akustiske guitarer for at forstærke og forvrænge dem. Denne charmerende tilgang lå også bag deres debutalbum, "No. 1", der udkom på Sahel Sounds i 2018. Albummet blev indspillet live på en mobiltelefon, og det giver en utrolig autentisk følelse af råt dokument - en følelse, som fik The New Yorkers Amanda Petrusich til at udråbe udgivelsen som årets bedste album. Siden er det blevet til to albums mere fra Etran de L'Aïr, senest "Agadez" (Sahel Sounds, 2022) og et væld af koncerter på venues og festivaler rundt i verden. Man kan godt glæde sig til de bringer deres hypnotiske toner til Odense.
Køb/bestil billet
De er elsket vidt og bredt for deres dynamiske repertoire af hypnotiske soli og solskinnende melodier, der sender tankerne mod Saharas varme og støvede vidder. Etran de L'Aïr baserer deres musik på traditioner fra bryllupsorkestre i det nordlige Niger, men forbinder sig samtidig med den tuareg-blues, der kendes fra navne som Tamikrest og Mdou Moctar. Etran de L'Aïr refererer dog selv til Mali-musikere som Ali Farka Touré og Oumou Sangaré, snarere end til de kendte tuareg-navne, når de skal nævne deres primære inspirationer. Og dette får dem til at skille sig ud. Bandet, der egentlig er et kollektiv af familiemedlemmer, startede i 1995 i byen Agadez. Her havde de til at starte med kun yderst skrabede elementer til rådighed. F.eks. havde de ingen elektriske guitarer, men måtte manipulere med akustiske guitarer for at forstærke og forvrænge dem. Denne charmerende tilgang lå også bag deres debutalbum, "No. 1", der udkom på Sahel Sounds i 2018. Albummet blev indspillet live på en mobiltelefon, og det giver en utrolig autentisk følelse af råt dokument - en følelse, som fik The New Yorkers Amanda Petrusich til at udråbe udgivelsen som årets bedste album. Siden er det blevet til to albums mere fra Etran de L'Aïr, senest "Agadez" (Sahel Sounds, 2022) og et væld af koncerter på venues og festivaler rundt i verden. Man kan godt glæde sig til de bringer deres hypnotiske toner til Odense.
Entré: 180 kr + evt. gebyr
