Maltfabrikken

Maltvej 4-12, Ebeltoft

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 19-21.

Arrangør: Komiteen Maltfabrikken



Undervisning

Stempel-workshop i RØD HEST

Kom og vær med, når RØD HEST laver butikken om til et kreativt værksted efter lukketid! Hesten vil gerne fejre alt det vi kan skabe med hænderne og den magi der opstår når vi gør det, så nu byder vi velkommen til kreative timer i hestens værksted.

Denne gang kan du skære dine egne stempler i gummi og lave tryk med dem. Det foregår efter samme princip som med linoleumssnit, men i mindre format, så det er oplagt at lave flere figurer der kan kombineres og gentages i mønstre. Selv de enkleste figurer kan blive til superfine billeder på den måde!

Stempelgummi og papir er med i deltagerprisen. Knive og stempelpuder låner du af hesten. Du får selvfølgelig dine stempler med hjem, og bliver du bidt af en gal stempeldesigner, kan du købe dit eget knivsæt med hjem efter workshoppen.

Varighed: 2 timer.

Pris: 75 kr