Hitchcocks melodramatiske thriller er tydeligt inspireret af den tyske ekspressionisme med dens rugende skygger og skæve vinkler. Bemærkelsesværdig er også filmens stemningsfulde og fortættede farvetintning - gul for indendørsscener og blå for nattemørke. 'London-mysteriet' var Hitchcocks første kommercielle succes og den første, hvori han optræder i en cameo-rolle. "'The Lodger' was the first true Hitchcock picture," proklamerede mesterinstruktøren selv i et berømt interview med Francois Truffaut.