Nørrebrohallen

Nørrebrogade 208, København N

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 17-21.



Banko

Folkebanko i Nørrebrohallen

Stevnsgade Basketball og Nørrebrohallen inviterertil Folkebanko en gang om måneden. OBS! Vi tager imod kontanter og mobilepay både ved indgangen og i vores bar. Bemærk at dankort ikke kan benyttes.

Stevnsgade Basketball har genoptaget den gamle bankotradition.Vi ryster posen, og finder både Kaptajnen,Snotnæsen,Gamle Ole og de 2 svaner frem. Hiv venner og familie med til en festlig aften med mad, øl, kaffe, kage, og bankospil med lækre præmier, når vi inviterer til klassisk banko med gevinster på 1 række, 2 rækker og pladen fuld!

Som altid vil der være flotte , skæve , sjove og hyggelige præmier fra vores mange sponsorer

Du & Jeg fra Vedbæk står for aftenens forskellige menuer, som du kan nyde i Multisalen inden bankostart

Da overskuddet ubeskåret går til Stevnsgade Basketballs ungdomsafdeling og drives udelukkende af frivillige er det ikke tilladt selv at medbringe mad og drikke til denne begivenhed. Støt i stedet vores bar hvor der sælges øl - vand - vin - kaffe - chips og slik til ganske fornuftige priser.
Pris: 1 plade 10 kr. / 3 plader 25 kr.

Mad + 3 plader = 120 kr. som kan købes her på Billetto. Billetten bedes fremvises på dagen og du får udleveret bankoplader og mad.

Der sælges under normale omstændigheder 450 billetter, når disse er solgt bliver der IKKE lukket flere ind.

Tidspunkt: Kl. 17:00-21.00

Dørene åbner: Kl. 17:00

Spisning: Kl. 17:30-18:45
Banko: Kl. 18:45 - 21:00

Banko i Nørrebrohallen afvikles i et samarbejde mellem Stevnsgade Basketball, Nørrebrohallen og Kultur N.

Entré: 120 kr