Det Grønne Forsamlingshus

Nørskovgårdvej 24, Haderslev

Søndag den 2. juni 2024, 10:00 - 15:00.



Natur

Kulturarvsdetektiv

Bliv Kulturarvs­detektiv. Lær at bruge apps til at finde, bruge og bevare de kommunalt ejede markveje i det åbne land syd for Kongeåen. Muliggjort af midler fra SAMLINGSKRAFT et By og Land Danmark projekt, støttet af REALDANIA.

De kommunale markveje i Sønderjylland

Markvejene - eller jordvejene - og de levende hegn over marker er en gammel del af bondekulturlandskabet.

De er vigtige for landbruget, fordi de skaber læ og bevarer jordens fugtighed.

De er vigtige for naturen, da de fungerer som biodiversitetskorridorer med varieret vegetation og levesteder.

Og de er vigtige for friluftslivet, da de giver os borgere mulighed for at færdes i det åbne land, langt fra biltrafikken.

Helt unikt for Sønderjylland er mange markveje ejet af kommunerne.

Det er et levn fra tiden før Genforeningen i 1920, da området op til Kongeåen var preussisk.

Det omfatter de nuværende kommuner Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Esbjerg, Vejen, Haderslev og Kolding.

Desværre kender og bruger mange borgere ikke de kommunale markveje.

Derfor ender mange af dem med at blive afhændet og omdannet til landbrugsjord.

Markvejene og læhegnenes kulturhistorie og funktion for biodiversitet og naturoplevelser forsvinder.

Og allervigtigst forsvinder den demokratiske indflydelse på dem.

Muligheden for at udvikle markvejene i naturens og almenvellets interesser - fx til vandreruter, eller at opgradere dem med planter som skaber mere biodiversitet - glider kommunerne af hænde.

Det vil vi gerne forhindre.

Derfor vil vi med denne workshop skabe kendskab til de kommunalt ejede markveje og uddanne borgere til at finde, bruge og bevare dem som den kulturarv og det aktiv for biodiversiteten, de er.

Det gør vi gennem Jordvejsspotting.

Jordvejsspotting er at genopdage og synliggøre markvejene i landskabet via mobile apps.

Gennem en workshop uddanner vi deltagerne til Kulturarvsdetektiver og Jordvejsspottere.

Første del foregår i Det Grønne Forsamlingshus med forplejning, oplæg om markveje og hvordan vi finder dem.

I anden del gennemfører vi en praktisk jordvejsspotting ved at geolokalisere os og vandre på en tilstødende kommunal markvej.

Program

10:00
Velkomst ved arrangørerne i Det Grønne Forsamlingshus

Kaj Engen Nielsen, Jordvejsspotting
Flemming Nissen, Trægruppen
Svend Brandt, Haderslev Grønne Nabofællesskaber
Elsemarie Dam, Markvejsgruppen

10:30
Præsentation af Danmarks Naturstier udinaturen.dk
ved Christian Mikkelsen, Naturstyrelsen Sønderjylland

10:45
Oplæg om markvejenes kulturhistoriske værdi og som grundlag for friluftsliv ved Elsemarie Dam, Markvejsgruppen

11:00
Oplæg om markvejenes og læbælternes betydning for biodiversitet i det åbne land ved Åse Østergaard, DN Aabenraa

11:15
Oplæg om de kommunale markveje og det særlige, at de er offentligt ejede. Geocaching som famileaktivitet i det frived Gaby Scheel, Socialdemokratiet Aabenraa

11:30
Oplæg om at få indflydelse som civilsamfund

Guide i Jordvejsspotting - at finde dem på kort og lokalisere sig på kommunale markveje. Hjælp til installation & brug af apps
ved Siemen Baader fra OmstillingsDesign

12:00
Grøn tapas-buffet fra Klimaliv åbner

12:15
Indslag

Carsten Leth Schmidt, Slesvigsk Parti - formand for Teknik & Klima Udvalget
Helene Appel, Enhedslisten Haderslev
Hans Jørgen Suadicani, Friluftsrådet Haderslev
Cyklistforbundet Haderslev
Dansk Vandrelaug Sønderjylland
Jesper Toft, formand for TANGANYAKA A/S

13:15
Debat

13:45
Vandretur til en tilstødende kommunal markvej med sanker Rima Gaisyte fra Urterima -

Rima vil udpege & fortælle om markvejenes biodiversitet og sankemuligheder

14:15
Hands-on Jordvejsspotting.

Vi finder markvejen og øver os i geolokation.

Anonymiseret indberetning af barrierer via Friluftsrådets gaanyeveje.dk

Opsamling på observationer og teknisk assistance

15:00
Forfriskninger & tak for i dag

Der vil desuden være en infostand fra Vilde Rødder med frø fra hjemmehørende arter

Da der er gratis grøn buffet

er tilmelding påkrævet via hjemmesiden

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden