Café Gaya, Fjordsgades foreningshus

N.J. Fjords Gade 2, Aarhus C

Fredag den 21. juni 2024, kl. 19:00.



Funk/Blues/R&B

Café Gaya Livemusik: Max Wolff

Jeg har gennem de sidste 3 årtier mødt publikum herhjemme og i udlandet med min egen spillestil af bl.a. blues, folk og jazz, der fører tankerne tilbage til guitarheltene fra 60' erne og 70´erne.

Udover at komponere min egen musik, turnerer jeg rundt i både Danmark og i udlandet, hvor jeg optræder på de spillesteder, hvor det kræsne publikum kommer, eller på de små intime spillesteder hvor et tørstigt godtfolk er!

Mit publikum er både de lyttende mennesker på spillestederne ved live optrædener og koncerter, og publikum til begivenheder hvor musikken måske har en anden rolle.

Jeg er selvlært guitarist og sanger, som altid har været begejstret for det analoge element i rock'n'roll, blues, rag, jazz og folk og jeg nyder at spille fingerstyle og slide guitar, både på akustiske og elektriske guitarer.

Nyd en aften med lækker musik, et særligt tilbud på Café Gayas aftenbuffet og et dejligt glas vin for kun 225kr. Menuen byder på dagens smagfulde vegetariske salater, hjemmelavede dips og svampet brød. Vinen udvælges særligt til det givne arrangement.

Musikken starter kl. 19, men du kan nyde buffeten fra kl. 17.30.

Fri entré