Arkiv: Overstået event
Thorslundgård

Stensbyvej 18, Skamby

Lørdag den 7. februar 2026, 10:00-16:00.



Vinterferie på Thorslundgård - oplevelser for hele familien Vinterferie på Thorslundgård - oplevelser for hele familien

Historisk

Vinterferie på Thorslundgård - oplevelser for hele familien

Oplev en stemningsfuld vinterferie på Thorslundgård med historiske stuer, levende fortællinger og sjove udendørs aktiviteter for både børn og voksne.

I vinterferien byder Thorslundgård velkommen til hyggelige, lærerige og sansefulde oplevelser for hele familien. Gå på opdagelse i de smukke historiske stuer og mærk roen, mens ilden knitrer, og tiden står stille for en stund.

Undervejs kan I høre om vinterhalvårets arbejde, hverdag og traditioner på gården. Udenfor venter en række aktiviteter for både små og store: Lav jeres egne mejsekogler af vinterens grankogler, lær om gårdens dyr og forårsklargøringen af køkkenhaverne, leg som man gjorde før i tiden - og meget mere.

For de modige og nysgerrige åbner vi også døren til den hemmelige stue, hvor der fortælles gamle og spændende fabler.

Thorslundgård er et levende museum, og vinterferien er den perfekte anledning til at mærke historien, varmen og nærværet - sammen.

Entré: 85 kr for voksne og 50 kr for børn

Læs mere på hjemmesiden