Café Gullanden

Borchsgade 6A, Roskilde

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 16:00.



Folk/Vise/Country

Twang Live på Gullanden

Trioen Twang er noget af en succes historie. De tre geniale musikere er altid populære når de optræder i Roskilde og nu skal vi så opleve dem på Gullanden. Billetter kan købes på https://roskildebeat.safeticket.dk/.

Twang er banjo, violin, guitar, kontrabas og smukke trestemmige harmonier. Men det er også live optræden, der virkelig fanger publikum. Man glemmer aldrig den oplevelse Twang leverer live.
Twang er tre musikere med rødder i Danmark og USA. Siden 2014 har Twang spillet utallige koncerter og har fundet deres helt egen lyd og atmosfære, underholder og udfordrer publikum med en dygtig improvisationsstil.
Bandet mødtes som studerende på Rytmisk Musikkonservatorium i København (RMC), hvor alle tre skilte sig ud på grund af deres interesse for amerikansk folkemusik. De tre musikere har altid haft et ønske om at udfordre folkemusikscenen og bringe noget nyt ind i traditionen. Dette arbejde har indtil videre kulmineret i hundredvis af shows rundt omkring i Danmark og udgivelsen af fire albums.
I 2023 spillede Twang to udsolgte shows til Tønder Festival og samme år spillede de en opsigtsvækkende koncert ved det årlige Danish Music Awards Blues awardshow i Randers, DK, hvor de blev fremhævet af medierne, publikum og branchen for en bemærkelsesværdig præstation: "Den virtuose og vidunderligt uhøjtidelige Twang fik en god del nye fans oven på deres sublime fusion af blues og bluegrass." - Michael Gonzalez (Musikchef i Turbinen, Randers).
Twang er som en trebenet skammel, hvor hver musiker er et af benene. Kun med alle tre ben er Twang Twang. Hvert medlem trækker i deres egen retning, men sammen sikrer de en unik musikalsk balance. Twang mister aldrig kontrollen som et samlet band, holder hinanden på jorden og får hinanden til at svæve.
Bandet består af Thyge Van Dassen (violon, vokal), Spencer Gross (guitar, bas, vokal) og Peter Banks (banjo, bas og vokal).

Entré: 87 kr

Læs mere på hjemmesiden