
Levendegørelse af Herregården Bratskov kan opleves hver torsdag fra 10-13 i ugerne 27-31 - fra den 8. juli til den 5. august. Levendegørelse af herregården
Torsdag formiddag hele sommeren igennem fra kl. 10-13 er der levendegørelse af herregården- Grundet corona-restriktioner foregår alle aktiviteter i år udendørs. HUSK at der også er krav om et gyldigt coronapas.
Man kan blandt andet opleve smeden ved essen i den gamle smedje, rebslageren, der laver reb i metervis. Børstenbinderen som laver de fineste børster, koste, m.m. og vodbinderen og snedkeren, som også begge er gode for en røverhistorie.
Skolestuen flytter også ud i år. Her kan man prøve at skrive med griffel på tavler. Herudover kan man møde slotsfruen og slotsherren, som går rundt på gårdspladsen og i den frodige slotshave. Ligesom de flittige håndarbejdere, som nørkler med datidens værker, i år er under pavilloner. Her kan du også holde et skarpt øje med om kortspillerne og bridgespillerne ikke snyder i spil.
Nyd også en god op kaffe eller en vand og et stykke "Drømmekage fra Brovst" i caféen krydret med spillemandsmusik og sang i gården.
Prøv også en tur i Brovst Handelsforenings lille tog, der tager de besøgende med på tur rundt i byen.
I lighed med tidligere år vil der være råvaremarked i alléen op til Bratskov, hvor der blandt andet kan købes småkager, jordbær, honning, gin, vin, blomster, is, brændte mandler og meget mere.
Der vil alle dage være gratis entré.
Kontakt: visit@jammerbugt.dk / 72578970.