Tolne Skovpavillon

Bakkevej 65, Sindal

Lørdag den 8. juni 2024, 11:00 til 14.00.



Marked/byfest

Tolne-Mosbjerg Hjertesags 10 års jubilæum

Tolne-Mosbjerg Hjertesag, fejrer sine 10 år ved en fest i Tolne Skovpavillon, den 8. juni 2024, mellem kl. 11.00 og 14.00. Der vil være et hav af aktiviteter på græsplænen og i Stakladen til både store og små. I hjertets tegn, glæder vi os til at se dig.

Vi fejrer vores jubilæum med en fest i hjertets tegn.

Blandt de mange aktiviteter, er der tre løbe/gå-ruter i Tolnes Naturpark, som gæsterne må benytte.

Ud over løb, gå-ture, vil der være mange forskellige spil på græsplænen og i Stakladen, vil der være instruktion i hjerte-lunge-redning HLR, hvor gæsterne kan høre og se, hvordan man kan redde et menneske.

Hjørrings borgmester holder tale, Sindal Brass Band spiller for os, og efterfølges af dejlig folkemusik fra bandet Hjertebarn. Der kan købes kaffe, kage, sodavand og spilles på lotteriet. Kom og vær med til at fejre en god sag, som har været med til at redde flere end tredive menneskeliv, de 10 år, vi har eksisteret. Tag familien og vennerne med til tre dejlige timer, og nyd hinanden i skønne omgivelser midt i Tolne Skov.

Fri entré