Viborg Kunsthal

Riddergade 8, Viborg

Torsdag den 16. maj 2024, 19:00 - 21:00.



Fernisering

Åbning af ny udstilling: Kaleidoscope

Det er med stor fornøjelse, at Viborg Kunsthal kan slå dørene op for sommerens interaktive installationsudstilling 'Kaleidoscope' af billedkunstner Anna Taina.

I kunsthallens østfløj har dansk/finske Anna Taina skabt det sanselige og inddragende værk 'Kaleidoscope', som er en interaktiv oplevelse, der inviterer publikum til at deltage aktivt og undersøgende i skabelsen af værkets kalejdoskopiske lysmønstre. Taina har skabt et værk, der således kun eksisterer i kraft af, at publikum rent kropsligt er til stede i og interagerer med installationen, der svarer igen med sine foranderlige og uforudsigelige lysudkastelser.

Vi fejrer åbningen torsdag d. 16. maj 2024 med kølig rosé, salte snacks og fri entré for alle i tidsrummet 19.00-21.00.

Aftenens program:
Velkomst ved udstillingsleder Bodil Johanne Monrad
Åbningstale i MÅNE OP ved billedkunstner Sophia Kalkau og oplæsning af digter Ursula Andkjær Olsen.
Maleperformance i 'Kaleidoscope' ved billedkunstner Anna Taina.

Udstillingsperiode: 17. maj - 8. september.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og Viborg Kommune. Med supplerende støtte fra Grosserer L.F. Foghts Fond og Poul Johansen Fonden af 1992.

Særarrangementer i forbindelse med udstillingen:

Maleperformances i 'Kaleidoscope' - Anna Taina gæster kunsthallen med sine maleperformances følgende dage:

søndag d. 23. juni kl. 14.00 - 14.30
søndag d. 18. august kl. 14.00 - 14.30
søndag 8. september kl. 14.00 - 14.30

Særligt for børn og deres voksne

Kalejdoskopværksted for hele familien
lørdag d. 8. juni fra kl. 13.00 - 15.00
Værkstedsbillet, barn: 40 kr. Voksne: entré (60 kr.)
Tilmelding til: viborgkunsthal@viborg.dk

Værksted for hele familien i forbindelse med Familiedag Snapsting for Børn: 'Lav din egen konfetti-diskokugle'
søndag d. 23.juni fra kl. 11.00 - 17.00
Gratis for børn ifølge med voksen
Ingen tilmelding.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden