Basement Bar

Enghavevej 42, København V

Torsdag den 5. september 2024, kl. 20:00.



Elektronisk

Nuri (tn/fr) + Banga Spirits (tn/dk)

Two sides of tunsian trance! Experience the rich cultural heritage of Tunisian music with two different takes on tunisian trance - From the afro-futurism of NURI to the century old Banga Tradition, presented in its pure form by BANGA SPIRITS.

Nuri (tn/fr)

Den tunesiske percussionist og producer Nuri har for alvor fået publikums ører op for sine fængende elektroniske grooves de seneste par år. Med en blanding af organisk slagtøj, polyrytmiske forløb, bastung elektronik og samples fra både nutid og fortid, bygger han bro mellem Tunesiens afrikanske rødder og en groovy afrofuturisme. Live får Nuri en ekstra dimension, når han på scenen fremstår som en maskeret heksedoktor, som med mystiske ritualer tager publikum på en rejse ind i sit hjemlands tabte rødder.

Nuri udgav i 2017 sit debutalbum på afrikanske Shouka - et label med fokus på både traditionel- og elektronisk musik fra især Nordafrika. "Drup" er således en hyldest til Tunesiens afrikanske arv, men med nik til andre traditioner og tæt pakket med både percussion og vokaler fra hele det afrikanske kontinent.
Nuri er et varmt live-navn, der har delt scene med grupper som Dengue Dengue Dengue og Clap Clap. Han har turneret i både Danmark og Europa hele sommeren, og var bl.a. forbi Roskilde Festival, hvor han indtog Countdown-scenen. Siden har han gjort sig bemærket med udgivelsen "IRUN" fra 2020, ep'en "111" fra 2023 og senest en collaboration med den Ukraniske producer Lazy Jesus.

Nuris musik er lige dele fængslende og familiært med et samtidigt uvirkeligt nærmest drømmeagtigt udtryk når han kombinerer ældgamle musikalske traditioner med psykedeliske lydflader, dubby beats og drømmende modulerede vokalsamples.

Banga Spirits (tn/dk)

I generationer har Bangaen blomstret i det sydlige Tunesien, omgivet af Sahara og udtørrede saltsøer, blandt efterkommere af slaver og samfundets mest marginaliserede grupper. Banga Spirits repræsenterer en af Banga-familiens sønner: Yahya Chouchens fortolkning af den traditionelle Banga. Han stammer fra den familie, der stadig praktiserer Bangaen i dag og giver det danske publikum et enestående indblik i det samfund, der dyrker ritualer med dans, musik, sang og trance, som virker rensende og beroligende på de tilstedeværende.

Bangaen og fællesskabet omkring musikken fungerer som et skjold mod de oplevelser af racisme, latterliggørelse og ydmygelse, de møder i det tunesiske samfund. Bangaen er frihed fra undertrykkelse, et sted hvor man finder styrke og hvor der er plads til at være sig selv. Her bliver man ikke set ned på eller ekskluderet. Bangaen er et sted, hvor man genfinder magten for en stund, da ritualerne både vækker fascination og frygt hos dem, der står uden for Banga-fællesskabet.

Bangaen er det sted, hvor ånderne midlertidigt tager bolig i et menneske og overtager styringen i den vilde dans og trance, der udløses af den insisterende musik. Mange unge tiltrækkes af muligheden for at opleve den styrke, som Bangaen giver, og muligheden for at slippe kontrollen og give sig hen til ekstase. Men det er ikke kun de unge, der lader sig rive med. Under ritualerne bliver både ældre kvinder og mænd grebet af trancerne, der får deres kroppe til at vride sig i hurtige, bratte bevægelser i takt med musikken.

Når Banga Spirits indtager rummet, vil du mærke trommen og høre og fornemme de mange stemmer fra Banga-familien, der løfter dig ind i deres verden for en stund. Kom og lad dig føre med på denne rejse.

Entré: 130 kr

Læs mere på hjemmesiden