Gråkjær Arena

Hostrupsvej 27, Holstebro

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19-21.

Arrangør: Holstebro Bibliotek



Foredrag

Vi kan alle blive til noget

Foredrag med Lars Rasmussen.

Mød den tidligere landsholds- og TTH Holstebro-spiller Lars Rasmussen, når han besøger sin gamle klub for en enkelt aften.
I et hudløst ærligt foredrag fortæller han tankevækkende og humoristisk om vilde op- og nedture gennem livet. Lars Rasmussen har om nogen kæmpet og kæmper fortsat med personlige udfordringer, og det er disse kampe og erfaringer, som han deler gavmildt ud af på aftenen.

Undervejs kommer Lars omkring sin udvikling som menneske og et liv med diagnoserne autisme & ADHD. Hvordan han næsten mistede alt, inklusiv sig selv og hvilken betydning, det har haft for hans nærmeste - på godt og ondt.
Hans råd er, at man skal have de rette mennesker omkring sig for at lykkes og så skal man turde råbe om hjælp, når det brænder på. I dag er han ikke bange for at vise, hvem han er til inspiration for os andre. Han har derfor også et personligt budskab:
Vi kan alle kan blive til noget!
Det er dette budskab, han kæmper for at få udbredt til alle, som indimellem tvivler på sig selv.

Tag godt imod 'Lille Lars', som voksede sig til et stort menneske, når han fortæller om livets kampe.

Alle som deltager får en gratis adgangsbillet til en håndboldkamp med TTH Holstebro i - netop med Lars Rasmussens gamle klub - Gråkjær Arena. Denne billet udleveres efter foredraget.

Drikkevarer og kage kan tilkøbes før foredraget. Interesserende kan i pausen se Gråkjær Arena fra halgulvet.

Aftenens program:
Kl. 18.15 - 19.00: Salg af kaffe, sodavand og boller mv.
Kl. 19.00 - 19.45: Foredrag 1. del
Kl. 19.45 - 20.00: Pause
Kl. 20.00 - 21.00: Foredrag 2. del + spørgsmål

Arrangementet er et samarbejde mellem TTH Holstebro, Holstebro Kommune, Gråkjær Arena og Holstebro Bibliotek.

Entré: 50 kr

Køb/bestil billet