Knudsgaard v. Oleflemming Nielsen

Tim Kirkevej 30, Tim

Tirsdag den 4. til fredag den 7. maj 2021, kl. 13.



Workshop

Lav dine egne jydepotter

I et 4 dages forløb med 2 timer hver dag guides deltagerne i at lave deres egne jydepotter med de samme teknikker som førhen. (År 1600 1900) Små hold, så alle er velkomne uanset deres faglige niveau.



Undervejs i forløbet fortæller jeg om jydepotternes historie, og vi ser eksempler på forskellige jydepotter. Eleverne vælger selv hvilken type potte de ønsker at lave (der findes mange forskellige).

Når man laver jydepotter med de originale værktøjer ske, kniv, sten, våd klud mm. taler vi om 100 % håndarbejde. Drejeskiven bliver aldrig brugt. Vi har kavaletter, så man kan stå op og arbejde. De gamle pottekoner sad ned med et bræt i skødet, men det vil uøvede snart blive trætte af.

Man kan evt. også besøge Knudsgaard før kurset eller benytte sig af de gratis Powerpoint som kan downloades fra vores hjemmeside. Både før og efter kurset kan deltagere få gratis hjælp hjemme via internettet med mail eller via Skype.


Entré: 650 kr