Slangerup Bibliotek

Kongensgade 18, Slangerup

Torsdag den 26. august 2021, kl. 15.



Jazz

Cathrine Legardh Trio 'Tribute til Monica Z'

Her er en unik mulighed for at høre jazzsangerinden, Cathrine Legardh, i en stemningsfuld hyldest af det svenske jazzikon Monica Zetterlund. Det sker med to fremragende musikanter; Jacob Christoffersen (piano) og Jesper Thorn (bas).



Trioen har netop indspillet albummet 'En sång i en dröm'.
Koncerten er varm, udadvendt, humoristisk, inderlig, hårrejsende - og på klingende svensk. Repertoiret er et udpluk af Monicas mange og alsidige musikperler - nogle mere kendte end andre. Koncerten rummer således både folke- og revyviser samt jazzstandarder oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson - foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans. Cathrine Legardh har med stor succes turneret i DK og resten af Skandinavien - for fulde huse på bl.a. Stadsteatret i Stockholm og Helsinki.

'Legardh synger med stil, autoritet og troværdighed. Og stor kunst er det da at annektere Monica Zetterlund-klassikeren »Sakta vi går genom stan« og så bare gøre den til sin egen.'

*****BERLINGSKE, Kjeld Frandsen

'Suveræne vokallækkerier! Poetisk indlevelse og mærkbart engagement. Legardh synger fandeme dejligt og hun har udviklet en evne til at finde materiale der virkelig passer godt til hendes røst!'

**** POLITIKEN, Henrik Palle

'Cathrine är en säregen begåvning.. hon tolkar hon moget och okonstlat Monica Z:s låtar med en klangfärg och ett vibrato liknande förebilden. Det är ändå hennes egna tolkningar... De tycks vara syskonsjälar med samma jazzblod i generna. Monica Zetterlund var stor och unik i sin genre. Det är Cathrine Legardh också.' BJARNEMAGAZINET (SE)

'Hun bringer lethed til en sang, formidler smittende sangglæde, og har en evne til at synge så man virkelig lytter efter. Et smagfuld og elegant repertoire, leveret med en sikker intonation og en friskhed i sangforedraget - og så genopliver og serverer hun en række viser i en nutidig og frisk aftapning.'

JAZZSPECIAL, Jakob Hassing

'En slentretur gennem Stockholm og en bedårende sommervals. Legardh spadserede sikkert gennem Monicarepertoiret på svensk og engelsk... Med hvidt hårbånd og sommerkjole, som de så ud i 1960'erne, fik den danske sangerinde et fyldt Literaturhaus til at glemme, at lokaliteten var Nørrebro i København.

**** POLITIKEN, Christian Munch-Hansen

'Hun synger på et bedårende smukt og formfuldendt svensk... Hun er supercharmerende og sender mig tilbage til en tid, hvor der var mælkedrenge til - og hverken Legardh eller jeg var født.'

JAZZNYT, Niels Overgaard.