Nakskov Idrætscenter

A. E. Hansensvej 1, Nakskov

Fredag den 15. januar 2021, kl. 19.30.

Klassisk

Nytårskoncert med Copenhagen Phil og Dreamers' Circus

KONCERTEN ER AFLYST PGA CORONA-RESTRIKTIONER Nytårskoncert Copenhagen Phil Dirigent: Patrick Hahn Solister: Dreamers' Circus Konferencier / Mathias Hammer Program: Fra Dreamers' Circus' nye album "Blue white gold" https://www.copenhagenphil.dk/.



COPENHAGEN PHIL SPILLER NYTÅRSKONCERT I NAKSKOV

Copenhagen Phils 70 musikere skyder nytåret i gang på festligste vis i Nakskov fredag den 15. januar 2021 kl. 19.30. Det store orkester præsenterer et væld af forrygende musikalske overraskelser sammen med den populære moderne folkemusiktrio, Dreamers' Circus.

Traditionen tro fejrer Copenhagen Phil nytåret ved at sprede nytårsstemning på hele Sjælland og Lolland-Falster. I år også i Nakskov Idrætscenter, hvor de mange musikere fredag den 15. januar 2021 kl. 19.30 byder det nye år velkommen med et musikalsk fyrværkeri af de helt særlige: et møde mellem Copenhagen Phil og Dreamers' Circus.

Et mix af folkemusik, klassisk musik og verdensmusik
Dreamers' Circus er en dansk folkemusiktrio, der begejstrer publikum verden over med deres virtuose og smittende stil, der blander folkemusik med en snært af klassisk og verdensmusik.

Dreamers' Circus er resultatet af et tilfældigt musikalsk møde, der bedst kan beskrives som "kærlighed ved første blik". Siden har de tre musikere, Nikolaj Busk på klaver og akkordeon, Ale Carr på cittern og Rune Tonsgaard Sørensen på violin, skabt en musikalsk succeshistorie, der har bredt sig langt ud over Danmarks grænser. Rune Tonsgaard Sørensen er tilmed også medlem af den danske verdenssucces, Den Danske Strygekvartet, og så har han tidligere haft den prestigefyldte stilling som koncertmester i netop Copenhagen Phil.

Festligt og fornøjeligt
Ved årets nytårskoncert får publikum rig lejlighed til at mærke den helt særlige kemi, der opstår, når Dreamers' Circus indtager scenen både som trio og i samspil med hele symfoniorkestret. I den musikalske godtepose venter bl.a. Dreamers' Circus' nye album, "Blue white gold" - men også klassiske nytårsperler er på programmet.

På dirigentpodiet står det blot 25 årige østrigske dirigenttalent, Patrick Hahn, der fra den kommende sæson vil besidde posten som General Music Director for det velrenommerede Wuppertaler Bühnen und Sinfonieorchester GmbH i Tyskland - som den yngste General Music Director i Tyskland.

Til at holde styr på hele herligheden går den klassiske musikelsker Mathias Hammer på scenen som konferencier - kendt fra bl.a. "Den klassiske musikquiz" på DR K.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Maribo Musikforening. Billetter på: Salgssteder / https://www.place2book.com/da/sw2/sales/9re13wxjdb

og ved indgangen fra kl. 18.30 (her dog kun mod kontant betaling)

______________________________________________________________

PRAKTISK INFO

NYTÅRSKONCERT MED COPENHAGEN PHIL OG DREAMERS' CIRCUS

Fredag 15. januar 2021 kl. 19.30

Nakskov Idrætscenter
I. E. Hansensvej 1, 4900 Nakskov

Dirigent / Patrick Hahn

Medvirkende / Dreamers' Circus

Musik / Fra Dreamers' Circus nye album "Blue white gold"

Billetter /
ikke-medlem af Maribo Musikforening 150 kr.

medlem af Maribo Musikforening 80 kr.

unge u. 25 år gratis

Arrangør / Maribo Musikforening.

Yderligere oplysninger.


Entré: 150 kr, medlemmer dog 80 kr, under 25 år gratis adgang