Vejle Musikteater

Vedelsgade 25, Vejle

Tirsdag den 2. marts 2021, kl. 20.


Foredrag

Seier - et roadtrip live

Lars Seier, stifteren af Saxo Bank, kommer til Vejle Musikteater. I oktober udkom Lars Seier Christensen og Hanne Sindbæks biografiske rundrejse "Seier - et roadtrip", hvor duoen genbesøger de steder, der har haft betydning for Seiers liv.



Den 2. marts 2021 kommer den succesrige erhvervsmand og forfatteren på besøg i Vejle Musikteater, hvor de inviterer til en unik samtale med emner som hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen - og hvad skal vi drikke?. Den nye bog er blevet til med baggrund i mere end 100 timers samtaler mellem Hanne Sindbæk og Lars Seier. Der er samtaler om Trump, Boris og Brexit; om fodbold, fankultur, kunst og kryptovaluta; om Liberal Alliances opbygning, storhed og fald, og om den slags mad, der er kirsebærret på toppen af Maslovs behovspyramide. Om hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen, og om vi i virkeligheden blot er brikker i en kosmisk computersimulation. Publikum i Vejle Musikteater kan se frem til en unik liveoplevelse, hvor de kommer bag om manden og fænomenet Lars Seier gennem samtaler om livet, forretningerne, inspirationskilderne, passionerne og alt det imellem.


Entré: 325 kr + evt. gebyr