KulturArkaden

Sydhavnsvej 6, Vordingborg

Onsdag den 24. februar 2021, kl. 19.

Arrangør: Vordingborg Bibliotekerne

Andet

Claus Dalby - inspiration til krukkehaven

Få inspiration til din krukkehave.



Krukker er et godt sted at begynde, hvis man holder af havearbejde og planter. En hel have kan synes overvældende, hvorimod det er hurtigere og nemmere at tilplante krukker - mange eller få - og derefter arrangere dem på forskellig vis. Det er en genre, Claus Dalby gennem mere end tyve år har perfektioneret, og også har skrevet fire bøger om emnet. I foredraget præsenterer Claus Dalby en lang række sammensætninger af blomster, der egner sig til krukker - fra vår til vinter. Desuden introduceres mange løvplanter, hvis blade passer smukt ind i forskellige farvesammenhænge og fremhæver blomsterne.

Claus Dalbys 'havekarriere' begyndte i 1995, hvor han mødte blomstermaleren Anne Just fra Hune. Det var nemlig via hende, han blev ført ind i havelivets magiske univers, og hen ad vejen blev hans livsbane ledt i en retning, han slet ikke havde drømt om. "At man kunne blive så fascineret og ydmyg over at se et frø spire, et løg udvikle sig eller en plante gro, vidste jeg ganske enkelt ikke. Men snart fandt jeg ud af det", udtaler Claus Dalby.

Kom til en inspirerende aften og tag hjem med hovedet fyldt med gode ideer til din egen krukkehave. Køb billet via linket her på siden eller på biblioteket.


Entré: 75 kr, Biblioteksklub 65 kr