AkupunkturAkademiet

Industriområdet 15, Hovedgård

Tirsdag den 2. marts 2021, kl. 09-16.


Undervisning

Hvordan Får Jeg Succes Med Min Virksomhed?

Oluf C. Lund kommer til AkupunkturAkademiet 3 gange om året for at give gode råd, tips og idéer. Alle er velkomne. Forhåndskendskab til emnerne er ikke nødvendigt. Det bliver ikke kedeligt.



Oluf C. Lund kommer til AkupunkturAkademiet 3 gange om året for at give gode råd, tips og idéer.

  • Til dig, som overvejer at starte egen klinik.
  • Til dig, som har besluttet sig for at starte egen klinik og er i gang med forberedelserne.
  • Til dig, som egentlig har opgivet at starte din egen klinik.
  • Til dig, som har en klinik allerede, men som gerne vil have flere kunder.


Oluf vil fortælle om sine erfaringer fra mange års arbejde med iværksættere. Han vil komme "hele vejen rundt" om planer og undersøgelser, lyst og mod til at starte op, etablering af virksomheden, netværk, økonomi og finansiering, branding og markedsføring, valg af rådgivere, gratis vejledning og sparring, iværksætterportaler m.v.

Oluf C. Lund har på dagen selskab af Rebecca Springer, som vil bidrage med en række gode tips og idéer til markedsføring af din akupunkturklinik - herunder ikke mindst til aktiv og professionel anvendelse af facebook i markedsføringen

Både Oluf og Rebecca er klar til at svare på spørgsmål. Begge vil i størst muligt omfang tage udgangspunkt i deltagernes aktuelle situation. Målet er at give deltagerne mod og lyst til at arbejde med opstart eller udvikling af din klinik. Alle er velkomne. Forhåndskendskab til emnerne er ikke nødvendigt. Det bliver ikke kedeligt.

Kommende datoer:
  • 02/03 2021
  • 25/05 2021
  • 10/08 2021


Deltagelse er GRATIS for nuværende studerende ved AkupunkturAkademiet på trin 2 / overbygningen.

Fakta om Oluf C. Lund:

Oluf har arbejdet med iværksættere og iværksætteri i mere end 15 år. Dels i den lokale erhvervsservice (Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande), den regionale erhvervsservice (Væksthus Midtjylland) og hos Aarhus Universitet (business coach for iværksættere i universitetets studentervæksthus i Herning).

Han har i alle årene arbejdet med vejledning, rådgivning, coaching, sparring og undervisning af iværksættere. I dag driver han egen rådgivningsvirksomhed for iværksættere - blandt andet ordblinde iværksættere - hvor han blandt andet arbejder på et forskningsprojekt, en iværksætterhøjskole, videoer og podcasts for iværksættere, foredrag (efterskoler, biblioteker, konferencer m.v.), et nyt center for iværksættere (forsknings-, udviklings- og læringscenter for iværksættere og iværksætteri), udvikling af ny værktøjer for iværksættere m.v.


Pris: 3500 kr