Østermarie Kirke

Svanekevej 6, Østermarie

Søndag den 31. oktober 2021, kl. 15.30.

Arrangør: Bornholms Musikforening



Klassisk

Bornholms Musikforening: Trio Amerise

Trio Amerise, bestående af Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte Morten Lohmann Sønderskov Jensen, klarinet og Lucia Amerise, fagot, spiller værker af Welander, Sibelius, Bjarnadóttir, Gade og Friis.



Trio Amerise er et af de få etablerede ensembler af sin slags med kombinationen fløjte, klarinet og fagot. Ensemblet blev i 2013 det første og hidtil eneste blæserensemble til at blive optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Solistklasse for Ensembler, hvorfra de debuterede i 2017.
Trioens medlemmer kommer fra de nordiske lande: Island, Danmark og Sverige, og en af trioens primære visioner er at have musik fra alle tre lande blandet ind i et i forvejen bredt repertoire af forskellige klassiske værker. Dette gør trioen bl.a. gennem bestillingsværker og samarbejdsprojekter med nulevende komponister, men også gennem udforskning og opdagelse af eksisterende materiale, der kunne egne sig godt for instrumenterne. Derudover har trioen gennem Lucias argentinske rødder også en forkærlighed for musik fra Sydamerika, som tit fører til samarbejdsprojekter med f.eks. folkemusikensembler og andre med kobling til genren. Trioen arbejder desuden meget med at udforske de klassiske koncertformer; de eksperimenterer f.eks. med at spille udenad, bevægelser/formationer på scenen, samarbejde med andre musikere, ensembler og stilarter, samt installationskunst med f.eks. lysdesignere.


Entré: Gæster 110 kr, medlemmer 70 kr, unge under 25 gratis adgang

Læs mere på hjemmesiden