Aa Kirke

Storegade 2, Aakirkeby

Søndag den 14. november 2021, kl. 15.30.

Arrangør: Bornholms Musikforening



Klassisk

Bornholms Musikforening: Keglebanetrio

Keglebanetrioen, bestående af Søren-Filip Brix Hansen, klarinet, Marie Louise Broholt, bratsch og Charlotte Thaning, klaver, spiller værker af Mozart, Koppel og Bruch.



Tre prominente musikere har dannet et nyt ensemble i dansk kammermusikliv: Keglebanetrioen. Vi har taget navn efter det mest berømte værk for trioens besætning - og vel et af de mest populære kammermusikværker nogensinde - Mozarts Keglebanetrio.
Trioer for klarinet, bratsch og klaver er der ikke mange af, men der findes et lille og eksklusivt repertoire for denne type ensemble, som vi har specialiseret os i. De vigtigste udover Mozarts mesterværk er Schumanns Märchenerzählungen og Max Bruchs Acht Stücke. Derudover har vi fået komponeret værker til os af Anders Koppel og den amerikanske komponist Edward Smaldone. Trioens medlemmer er alle kendt fra kammermusiksammenhænge: Klarinettisten Søren-Filip Brix Hansen fra blæserkvintetten Opus Zoo, bratschisten Marie
Louise Broholt Jensen fra Nightingale Stringquartet og pianisten Charlotte Thaning fra Eskær Trioen.


Entré: Gæster 110 kr, medlemmer 70 kr, unge under 25 gratis adgang