Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Lørdag den 12. februar 2022, kl. 20.

Show/stand up

Hotel from Cirque Eloize

Vær beredt på en eksplosiv cocktail af cirkus, dans og teater, når det canadiske nycirkus Cirque Éloize gæster Musikhuset med deres nye show HOTEL.



Forestil dig en teaterforestilling krydret med imponerende cirkuskunster udført af dygtige artister. Velkommen til Cirque Éloize.

Cirque Éloize omdanner Musikhusets Store sal til et tidsløst art deco hotel fyldt med historier. Showet HOTEL byder på en skøn blanding af dans, akrobatik og teater inspireret af hotellets mylder af mennesker, hvor fremmede møder hinanden og deres liv flettes sammen for et øjeblik.

Cirque Èloizes har tidligere begejstret publikum i Musikhuset med forestillingerne Saloon i 2019 og Cirkopolis i 2017. Sidstnævnte tog også anmelderne med storm, og de sammenlignede dem med det verdensberømte Cirque du Soleil. Så træd med ind i lobbyen og lad dig begejstre af de imponerende artister og deres flotte sceneshow i Musikhusets Store Sal til februar.


Entré: 310-490 kr