Hadsten Bibliotek

Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, Hadsten

Søndag den 21. marts 2021, kl. 19.30.

Rock/Pop

Poul Krebs

Koncerten er udskudt til d. 21. marts.



Som følge af corona restriktionerne er vi desværre nødt til at udsætte koncerten med Poul Krebs fra torsdag d. 7. januar til søndag d. 21. marts kl. 19.30. Koncerten gennemføres naturligvis kun, såfremt restriktionerne til den tid er ophævet.

Ønsker du fortsat at opleve Poul Krebs live i Sløjfen i marts måned møder du blot op med dine billetter.

Har du ikke tid eller mulighed for at overvære koncerten, kan du få refunderet dine billetter. Send os i så fald en mail med navn og telefonnummer på billetkøberen til slojfen@favrskov.dk inden d. 1.februar 2021.

Vi håber at se jer alle til marts!

"En af dansk poprocks bedste iagttagere", har BT kaldt ham. Jyllands Posten har skrevet om "...en troværdig og ligefrem kunstner i særklasse" - mens Gaffa har karakteriseret Poul Krebs som "en ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer."

Gennem karrieren har Poul Krebs altid været leveringsdygtig i både underfundige og skæve historier, fra den rejse igennem livet, der i hans tilfælde ikke altid er gået af den lige vej. En rejse der har gjort Poul Krebs til en af landets mest populære kunstnere - og som undervejs har udmøntet sig i albums som "Små Sensationer", "Kosmorama", "Forbandede Vidunderlige Tøs", "Fri Som Et Forår", "Morgendagens Tåber", "På En God Dag", "Asfalt og senest "Maleren og delfinerne på bugten". Det nye udspil gik direkte ind som #1 på listen over de mest solgte udgivelser i Danmark - og blev af BT kaldt for "Et af Krebs bedste album". Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, har spillet mere end 1000 koncerter og har efterhånden udgivet 24 albums (alt iberegnet), tilsammen solgt i langt over 1 million eksemplarer.

Vi tager selvfølgelig alle nødvendige forholdsregler i forhold til Corona. Bl.a. er der et begrænset antal billetter til koncerten, og billetkøbere bliver bedt om at købe billetter til dem, de kan sidde sammen med, max. fire pr. køb.

Pladserne er nummerede, men I har ikke selv mulighed for at vælge pladser. Disse fordeles automatisk startende fra forreste til bagerste række.

Der spilles et sæt á 75 minutter.


Entré: 275 kr