Foreningen Grobund

Kaarsbergsvej 2, Ebeltoft

Mandag den 1. til onsdag den 10. marts 2021, kl. 10-18.

Arrangør: SmåBYG

Undervisning

10 dages byggekursus

Har du en drøm om at bygge et tiny house, men ved ikke hvordan du kommer i gang. Så har du her en unik mulighed for at være med i et helt byggeprojektet. småBYG afholder et 10 dage langt byggekursus, hvor vi bygger et helt hus fra start til slut.



Vi bygger et hus på 20 m2, som kommer til at stå helt færdigt, lige til at flytte ind i. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i de bedste og mest bæredygtige materialer, træ, træfiber og ler. Man kommer til at have berøring med alle processer fra start til slut. Opbygning af rejsværk, beklædning, vinduer/døre, el/VVS, tag, isolering, hems og lerpuds. Om aftenen vil der være teoretisk undervisning efter ønske og behov. Den sidste dag vil huset komme på auktion. Kun kursusdeltagerne vil have mulighed for at byde på huset. Alle pengene fra auktionen vil blive fordelt i blandt kursisterne. (Ikke underviserne og den person der køber huset). Det vil sige at kurset teoretisk set kan ende med at blive gratis :)

Se hvordan vi byggede et tiny house på 5 dage: https://www.facebook.com/groups/366569854754088/

Overnatning:

Vi lejer et stort lækkert sommerhus i gåafstand fra Grobund. Her får vi mulighed for at hygge om aftenen og evaluere dagens oplevelser. Alt efter hvor effektive vi er, vil der også blive afholdt en eller to hyggedage, hvor vi bare skal slappe af og ikke tænke på tiny house.

Arangøre:

Noa.

Jeg er uddannet murer, og valgte senere at studere på KaosPiloterne i Aarhus med fokus på projektledelse og events.

Jeg har tidligere arbejdet sammen med Distortion, Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm med fokus på at bygge kunstinstallationer. Derudover har jeg sammen med min kone bygget en gammel Cirkus Dannebrog vogn om til et tiny house på hjul. I forbindelse med Grobund er jeg medarrangør af Grobund Byggefestival, hvis mission er at inspirere folk til at skabe og bygge selv og derigennem at danne fællesskab med andre.

Jonas.

Jeg har studeret bæredygtig energiteknologi og har i flere år arbejdet fuldtid med grøn omstilling med udgangspunkt i tiny house byggeri. Både som konsulent på Grobund og på andre projekter i hele landet.

Derudover er jeg gæsteunderviser på diverse højskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Mit fokus er at få folk til selv at tage ansvar for den grønne omstilling, at bevæge sig ud af tilskuerrollen og slippe fri af gældsslaveriet.

Forplejning:

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Det er specielt sandt når man arbejder fysisk. Derfor vil der bliver serveret mad 5 gange om dagen. Kamma vil stå for madlavningen. Der bliver tale om god gedigen vegetarisk mad og selvfølgelig så vidt muligt økologisk.

Bliver kurset aflyst enten pga. manglende tilmeldinger eller COVID-19 vil man selvfølgelig få alle pengene refunderet.

Har man spørgsmål er man altid velkommen til at kontakte Jonas på tlf: 42253269.

https://smaabyg.nu/.


Pris: 15000 kr