Tivoli - Glassalen

Vesterbrogade 3, København V

Fredag den 6. august 2021, kl. 20.



Anden forestilling

Zirkus

"Med et swing-orkester bestående af 14 musikere samt en håndfuld dansere og artister inviterer kunstnerkollektivet Zirkus publikum ombord på luksuslineren S.O.S.iety til en musikalsk totaloplevelse.".



Efter at have turneret i 4 år med sin famøse forestilling "The Man Who Kidnapped the World" er Zirkus klar med et helt nyt show. Med deres intense og medrivende energi inviterer de ombord på et buldrende dampskib af fest og farver, og tager publikum med på en rejse tilbage til de brølende 1920'ere - til dengang hvor champagnen flød i stride strømme, mens byens borgerskab og bohémer dansede til den swingende jazzmusik. Som altid er budskabet en humoristisk kritik af det moderne menneskes stræben efter rigdom og magt og tabet af begge dele til de, der i forvejen er rige og magtfulde. Forestillingen er en unik blanding af koncert, kabaret og teater. Al musikken er nyskrevet af Zirkus og tager sit udspring i 20'erne og 30'ernes energiske jazzunivers med et moderne twist

Bemærk at showet foregår på engelsk. Læs mere på tivoli.dk/salene

Aldersanbefaling
Anbefalet fra 8 år. Alle børn er forskellige, og vi anbefaler, at forældre vurderer individuelt om forestillingens historie og tema er passende for deres børn.

OBS! Praktisk information
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivolis Box Office personligt eller på 33151001. Ledsagerbilletter udstedes mod forevisning af ledsagerkort fra Invalideorganisationernes Brugerservice.".


Entré: 150-350 kr