Liselund Gl. Slot og Slotspark

Langebjergvej 4, Borre

Søndag den 19. september 2021, kl. 14.



Andet

Liselund Lystslot og den Romantiske Have

Særrundvisning på liselund lystslot og romantiske have. Oplev en af de 50 smukkeste haver i Danmark.



I anledning af at Danish Club har udvalgt de 50 smukkeste haver i Danmark - byder vi indenfor i flere af dem, her i blandt Liselund Lystslot og Have på Møn. Kom med på denne særrundvisning hvor forvalter Bo Feldvoss giver Danish Club's medlemmer en fortælling om adelsparret Antoine og Lisa de la Calmettes lystslot og romantiske have.
Her på stedet kan man stadig fornemme parrets store kærlighed til hinanden, til kunsten og til tidens tanker.

Fortællingen starter i det smukke, stråtækte lystslot med det elegante nyklassicistiske interiør, hvor man blandt andet hører historien om en abe og et jordskælv i Lissabon, der ikke kun ændrede Antoines liv, men også hele periodens verdensbillede. Derefter går vi på en vandring i Liselund Have, der hurtigt blev et yndet motiv for guldaldermalerne, og som fortsat regnes blandt Danmarks ypperste romantiske haver.

I haven er monumenter strøet ud over de grønne skrænter som små kærlighedsbreve, men Liselund er ikke kun fortællinger om kærlighed. Liselund leder også sine gæster ud på farefulde rejser af refleksion, poesi og gys, som når man via spinkle broer og smalle stier drager ned til Djævlekløften.

På glædeligt gensyn!

Den Romantiske Have Liselund & The Danish Club

Ps. Tag madpakken og nyd den i haven eller kombiner dit besøg med frokost og eller te og kaffe på Liselund Ny Slot.


Entré: 137,80-238,50 kr