Kursuscenter Friheden

Hvidovrevej 438, Hvidovre

Onsdag den 7. april til onsdag den 5. maj 2021, 5 kursusdage kl. 12.25-14.15.

Arrangør: AOF Hvidovre



Foredrag

Onsdag Direkte

Underviser: DIVERSE. 10 foredrag og debatarrangementer - det er kun muligt at melde sig til hele rækken. Pgra corona-nedlukning er programmet reduceret til 5 arrangementer.



Hvis vi ikke kan starte onsdag d. 7. april, aflyses Onsdag Direkte i foråret 2021 helt.
Tilmeldte kursister får direkte besked via email og sms, når vi ved, hvad vi kan efter påske
7. apr Fra knudedatter til karrierekvinde
Foredragsholder Hanne Faldborg
For bare tres år siden stod kvinden i læ bag manden. I dag er hun nået op på hans side. På enkelte områder har hun overhalet ham. Er der en pris at betale for at rykke ud i overhalingsbanen? Ja, det er der. For begge køn. Den turbulente rejse fra landbosamfund til hæsblæsende IT-samfund hudflettes, og deltagerne får både lattermusklerne motioneret og noget at reflektere over. Foredraget følger Hanne Faldborgs eget liv: Fra naiv bondedatter i Stadil et par kilometer fra Kaj Munks Vedersø til et liv i overhalingsbanen
14. apr Huler verdens sidste uudforskede steder
Geograf, miljøingeniør og eventyrer Louise Korsgaard
Tag med på opdagelsesrejse til ukendte huler i Papua New Guinea, Malaysia, Indien og Spanien. Med billeder og filmklip løfter Louise Korsgaard sløret for hulernes hemmeligheder og giver et sjældent indblik i en huleforskers hverdag under jorden. Se og hør, hvordan kilometervis af uforudsigelige 3-dimensionale labyrinter af dybe skakter, snævre mudrede passager, brusende underjordiske floder og gigantiske krystal-dekorerede sale bliver opdaget og kortlagt. Ingen ved, hvad der venter omkring det næste hjørne
21. apr Statuer en historie om sort og hvidt
Cand.mag. i historie og dansk Rasmus Kjærgaard Petersen
Debatten om statuerne deler vandene. Nogle mener, at monumenterne bør fjernes, flyttes eller som minimum forsynes med skilte, hvor man kan se, hvor slemme fortidens helte var, dengang de levede. Men er det fair at udsætte historiske personer for nutidens moralbegreber?
På den anden side er det også mærkeligt ikke at forholde sig til problemet, når nu en del af befolkningen ønsker at påtale eller undskylde fortidens synder, og mange monumenter rent faktisk forestiller kontroversielle personer. Burde vi så ikke rydde lidt op?
28. apr Hvem er Kim Jong-un
Journalist på Weekendavisen og tidligere korrespondent i Korea Markus Bernsen
Ved hjælp af video, fotos, lydoptagelser, egne oplevelser og en række andre kilder tegner Markus Bernsen et unikt portræt af Nordkoreas 37-årige diktator, Kim Jong-un. Deltagerne kommer med ind til hoffet i Pyongyang, møder hovedpersonerne i øjenhøjde og hører om de voldsomme omvæltninger, som landet gennemgår. Det er en fascinerende fortælling om håb, traditioner, penge og blodige familieopgør.
5. maj Går vejret amok
Vejr- og klimaekspert Peter Tanev
Bliver kloden varmere? Og får vi en ny istid? Hvad er en tornado? Og hvad er en orkan? Hvorfor er der nu så mange orkaner, oversvømmelser, etc.? Hvad med det danske vejr? Hvad kan vi forvente de næste år? Alle hører og ser om vejrkatastrofer hver dag, men hvad sker der med vores vejr? Er vejret gået amok?
Dette er et foredrag, der tager fat i de ekstreme vejrsituationer, vi oplever for tiden og forklarer, hvordan de opstår og hvor de er på vej hen og om det er naturligt eller ej. Der vil i Peter Tanevs foredrag blive draget paralleller til det danske vejr, som også går amok af og til.

Hold: 3921111909.


Entré: 480 kr