Train

Toldbodgade 6, Aarhus C

Onsdag den 1. december 2021, kl. 20.



Musik

Statisk

Noget af det allermest indædte, mest fandenivoldske og glubske hørt meget længe - står alt andet end stille på 'Højhus', som er debutsinglen fra den hæsblæsende Odenseduo.



Hvis du først har været oppe at svæve, ved du, at bølgetoppen har en bølgedal i hælene. Det kan koste at være så højt oppe, og der er dybt at falde, når først lykkefølelsen fortager sig, og realiteterne stempler ind.

På 'Sprængstof' fortsætter Statisk den højintense fortælling om at leve stærkt og overleve at være ung. Livet skal udforskes.

Odenseduoen Statisk ved allerede alt om det. Selvom Mathias Ranch Skov (Sanger og Sangskriver) og August Kulmann (Producer, Synths, mm.) kun roder rundt i starten af deres tyvere, har de for længst prøvet at slå sig på livet. Eftertrykkeligt, endda. De har væltet ind og ud af et ufleksibelt uddannelsessystem for til sidst at vende det ryggen, de har festet så hårdt, at det gav bagslag, og de har ramt kulkælderen, så det var svært at finde vej tilbage i lyset.

Løsningen blev at gøre præcis det, som ingen havde rådet dem til, men føltes bedst - at forfølge den musik, som de havde haft til fælles undervejs på den mislykkede stribe af skoleophold. Da de brød rammerne, gik det hurtigt:
Det giftige liv

I efteråret fik 'Højhus' en uge som uundgåelig på P3, og lige siden er et stadigt voksende antal danskere gået på opdagelse i duoens univers. De har fundet et enestående effektkammer, hvor både lyd og lyrik konstant holder lytterne på tæerne, og der er store tanker og farlige følelser i spil: "Sprængstof handler om mennesker, bl.a. os selv og at holde fast i sig selv, når man udforsker livet på godt og ondt. Livet kan til tider være giftigt, der er det vigtigt, at man ikke mister sig selv og glemmer, hvad man tror på," lyder det fra August og Mathias.

'Højhus' og 'Sprængstof' er produceret i samarbejde med Bjarke Niemann og efterfølges af en debut-EP som lander i foråret 2021.


Entré: 125 kr