Klintholm

Vadstedvej 110, Hammel

Fredag den 9. april 2021, kl. 10-12.

Arrangør: Stærk af Natur



Hip-Hop/Reggae

Forløb: 3 x Naturterapi

Lær at bruge naturen til at finde ro og forbedre dit mentale velvære. Et naturterapeutiskforløb på 3 x 2 timer. Foregår i Frijsenborgskoven ved Hammel.



Et forløb for dig, der har en periode i livet, hvor du vil have gavn af at drage ekstra omsorg for dig selv

Måske føler du dig udkørt, ofte træt, stresset, haft en depression eller går og kæmper med angstproblematikker.

Måske føler du dig frustreret og modløs i denne tid, som er så anderledes for os alle.

I forløbet lærer du at bruge naturen, som middel til at sætte den indre uro på pause, opleve et frirum, som kan øge dit overskud i hverdagen.

Vi arbejder med kroppens sanser gennem små øvelser.

Øvelser for åndedrættet, kropsbevidstheden og opmærksomhed.

Det kan fx være øvelser hvor du ligger på et liggeunderlag i skovbunden og hører små fortællinger eller guides til at rette opmærksomheden mod specifikke områder af kroppen eller naturen omkring dig.

Det kan også være stående øvelser inspireret fra en verden af Yoga og Chi qi eller blot gå helt stille gennem skoven og lægger mærke til former og farver, lyde og dufte.

Vi slutter altid af med at få en varm kop suppe, som også stimulere sanserne, når man sidder ud i de smukke omgivelser og mærker den friske luft. At spise suppen skaber et hyggeligt uformelt sammenværd med de andre.

På forløbet skabes der mulighed for et helle - et åndehul fra dagligdagens mange input - med tid og ro til at opleve og sanse naturen. Du får et rum, hvor du kan restituere og lade op.

Naturen er det perfekte rum til at styrke vores mentale sundhed. I naturen, i de rette omgivelser, har vi lettere ved at have det godt og føle os trygge. Vi har lettere ved at opleve vores egen tilstedeværelse i nuet. Kroppen vil derved frigive hormoner, der har en beroligende indvirkning på vores nervesystem, og som gør os i stand til at slippe tankemylder og bekymringer for en stund, så krop og sind kommer i ro og balance til at restituere.

Fredag den 9.4. 16.4. og 23.4.

Alle dage fra kl. 10 - 12

Vi mødes på p. pladsen ved Naturbørnehaven Klintholm.

Adresse: Vadstedvej 110, 8450 Hammel

Du er meget velkommen til at kontakte mig for eventuelle spørgsmål på 61676150

Naturterapi vinder stærkt frem i disse år og kan medvirke til at skabe forbedret mental trivsel. Forskning viser, at ophold i naturen og naturterapeutiske metoder kan være med til at fremme både psykisk og fysisk sundhed for mennesker, der bl.a. er ramt af stress, manglende energi, tristhed, tankemylder, søvnproblemer, angst og depression.


Entré: 625 kr