Sct. Pauls Kirke

Skt. Pauls Kirkeplads 1, Aarhus C

Lørdag den 18. december 2021, kl. 16-18.30.



Musik

Messias

Det er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, at Händels Messias opføres i tiden op mod jul i Sct. Pauls Kirke af kirkens velrenommerede Cantori, et orkester bestående af ledende musikere fra bl.a. Aarhus og Odense Symfoniorkester, heriblandt flere.



Solospillere, samt fire af landets førende oratorie sangsolister. Værket opføres næsten ubeskåret i sin fulde længde. Der er tale om en begivenhed, som de seneste år har været opført for en udsolgt kirke. I 2018 kvitterede Kristeligt Dagblads anmelder med en 5 stjernet anmeldelse for opførelsen af værket. Medvirkende: Sopran: Mariann Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Alt: Johanne Højlund Tenor: David Danholt Bas: Niels Bo Emgren Sct. Pauls Cantori Orkester med musikere fra landsdelsorkestrene. Dirigent: Thomas Kristian Nielsen Koncerten varer ca. 2 ½ time inkl. pause. Medvirkende Sct. Pauls Cantori Koret består af yngre sangere, som fortrinsvis er sangstuderende eller nyligt uddannede sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet. Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke, og har en del koncertvirksomhed hvor bl.a. kirkemusikkens store oratorier for solister, kor og orkester opføres - herunder Bachs "Juleoratorium", "Johannespassion" samt Händels "Messias". En del af koncerterne opføres jævnligt i samarbejde med Randers Kammerorkester og Aarhus Symfoniorkester. Cantoriet har medvirket på flere CD indspilninger. Mariann Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen, sopransolist Mariann Mikkelsen er en ung sanger, musiker og performer med et alsidigt repertoire lige fra opera og musical til folkemusik og danske viser. Hun optræder ofte som solist til både private og offentlige arrangementer i forskellige konstellationer, og giver solokoncerter med akkompagnement på klaver eller keltisk harpe. Senest har hun medvirket som solist i opførelsen af Kim Arnesens Magnificat i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester. Hun er uddannet med topkarakter i klassisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium ved Bodil Øland og Lars Thodberg Berthelsen og har været solist i adskillige operaer og oratorier. Johanne Højlund, altsolist En solist med et stort kunstnerisk virke der indbefatter engagementer på. Den Jyske Opera, Det Kgl. Teater og operaen i Oslo samt solistoptrædener med flere af landsdelsorkestrene, herunder Aarhus Symfoniorkester. Hun er desuden en flittig benyttet oratoriesolist. David Danholt, tenorsolist Solist med et stort nationalt og internationalt virke. Han har været tilknyttet Den Jyske Opera, Det Kgl. Teater og Den Fynske Opera og optrådt med de fleste af landsdelsorkestrene. Han har en omfattende koncertvirksomhed i såvel ind- som udland. Niels Bo Emgren, bassolist Har som sanger været fastansat i DR-Radiokammerkoret, tilknyttet Den Jyske Opera, sunget mange liedkoncerter i Europa og USA og medvirket som solist ved utallige kor- og orkesterkoncerter. Derudover fungerer han til dagligt som organist ved Bryrup, Vinding og Vrads Kirker i Silkeborg Provsti. Hans alsidige evner som sanger, pianist og dirigent har desuden gjort ham til en afholdt stemmecoach. Orkestermusikere De medvirkende orkestermusikere er udvalgte og særdeles erfarne professionelle musikere fra landsdelsorkestrene. Koncertmester er Signe Madsen der til daglig virker som 2. koncertmester for Odense Symfoniorkester. Dirigent Sct. Pauls Kirkes organist og kantor: Thomas Kristian Nielsen siden december 2001. Er uddannet med Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København samt videregående orgeluddannelse i bl.a. Frankrig og Sverige. Endvidere uddannet med Kandidateksamen i Kor- og Orkesterdirektion fra Nordjysk Musikkonservatorium. Lærer ved Løgumkloster Kirkemusikskole. NB! Grundet Corona blev koncerten flyttet fra 19. december 2020 til 18. december 2021. Billetter købt til den oprindelige dato er gyldige til det nye koncerttidspunkt. Tid: Lørdag den 18. december 2021 kl. 16.00. Dørene åbnes kl. 15.15 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 295,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster.