Randers Teater

Mariagervej 10, Randers C

Torsdag den 10. juni 2021, kl. 09.15 & 10.30.



Skuespil

Eta - om lidt er alting nu

KAN BOOKES AF BØRNEHAVER. Varighed 35 min. Nu drejer hele verden rundt. Jeg kigger ud; her er alt, jeg skal bruge: Min gynge, min lampe og mine sko, der løber hurtigt. Blade, der falder fra træerne og haner, der galer.



Her er alt det, der gør mig glad, og det, der er sjovt. Det, der er mærkeligt, som jeg ikke forstår. Det, der gør ondt, og det, jeg ikke vil. Alt det, der kilder i maven, og det, der smager godt. Alt det, der er lige om lidt. Alt det, der er her, lige nu. Teater Refleksion og Teater MY skabte i 2006 forestillingen Himmelsange. Nu forener de to Reumertvindende teatre atter deres særegne og karakteristiske udtryk i en forestilling for børn mellem 2 og 5 år. Denne gang om nuet og de vigtigste øjeblikke. Medvirkende: Mette Rosleff, Sigurd Dissing. Komponist: Pete Livingstone. Dramatiker, forfatter: Mette Rosleff. Instruktør: Bjarne Sandborg. Dukkemager: Sigurd Dissing. Scenograf: Sigurd Dissing. Konsulent: Nina Kareis. Lyddesigner: Morten Ladefoged. Tekniker: William Nielsen. Tekniker: Morten Meilvang Laursen.


Entré: 40 kr + evt. gebyr