Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3, København N

Lørdag den 18. marts 2023, kl. 15.



Skuespil

Stalins Død

En politisk satire om magt og hykleri. Komedie. Aldersgruppe: Fra 15 år. Varighed: 150 min med pause.



Josef Stalin dør, og den attraktive post som Sovjetunionens landsfader er ledig. Men hvem skal have magten? Svaret findes i kommunistpartiets øverste top, hvor alle dog har mere travlt med sig selv end med landets ve og vel. Et hæsblæsende magtspil med de mest udspekulerede bagholdsangreb begynder. Reglerne er enkle: Der er ingen!
Med STALINS DØD tager Nørrebro Teater tråden op fra DIKTATOREN og viser underholdende teater om, hvad der sker, når sandheden bøjes og fakta bliver en ligegyldighed.
Oplev verdenspremieren på teaterversionen af STALINS DØD. Forestillingen er baseret på tegneserien "La Mort de Staline" og Armando Iannuccis prisbelønnede film "The Death of Stalin".


Entré: Børn/Unge: 195-255 kr, Løssalg: 100-355 kr, Prisforhøjelse, særlige dage: 40 kr, Særrabat til voksne: 220-280 kr