Tranbjerg Bibliotek

Kirketorvet 6, Tranbjerg J

Fredag den 11. juni 2021, kl. 10-12.



Foredrag

Tranbjerg Barselshøjskole - I Sognegården

Sammen om Tranbjerg inviterer fædre, mødre og deres babyer på barselshøjskole.



Her kan du være en del af et fagligt og socialt fællesskab med højt til loftet, hvor vi bliver klogere sammen, snakker om livets store spørgsmål og samtidig lærer nye mennesker at kende. På barselshøjskolen får du viden om emner, der vedrører forældreskab, bl.a. fra en sundhedsfaglig og litterær vinkel. Agnes Holst, Tranbjerg Fysioterapi, 28/5: KROP: mors og babys. Foredraget har fokus på to hovedemner: - bækkenet og bækkenbunden - babymotorik. Alt for mange kvinder har problemer med bækken, bækkenbund, inkontinens og smerter i underlivet efter en fødsel. Ofte opleves det som et tabu, og det skal brydes. Vi gennemgår anatomien i bækkenbunden, og du kan blive klogere på hyppige problemer og få forslag til en god genoptræning. Herefter vender vi blikket modbarnets motorik, der grundlægges i det første leveår. Vi gennemgår, hvorfor det er så vigtigt at få en god motorisk start på livet, dos and don'ts samt helt konkrete forslag til, hvordan man kan lege med sin baby. Linda Karen Prahl J., Forfatter og formidler 4/6: "Kreativ ilt i barselsperioden - hvordan?" Den lokale forfatter og formidler Linda Karen Prahl J. skrev digtsamlingen Stabilgrus, da hun var på barsel med sit tredje barn. Bogen handler om livet som kvinde i provinsen, om at være mønsterbryder og mor. Til barselshøjskolen vil forfatteren, udover at læse nogle digte højt, komme ind på, hvorfor det var vigtigt at skrive bogen, og hvorfor det kan give mening at foretage sig noget kreativt under sin barsel. Hvordan kan man finde åndehuller mellem bleskift, manglende søvn og generel opfyldelse af andres behov? Kom til en dag med samtale, fortælling og oplæsning. Mia Knudsen sognepræst v. Tranbjerg Kirke, 11/6: Hvad stiller vi op, når vi står over for det største i tilværelsen? De største glæder og de største sorger? Som når vi møder den store kærlighed, får et barn eller skal tage afsked med dem, vi elsker. Ofte kommer vi selv til kort. Vi kommer måske til at mangle ord og oplever, at vi ikke selv har kontrol. Hvad gør det ved os, og hvor søger vi hen? De fleste af os stræber efter at have mest mulig kontrol over vores liv - men kan det tænkes, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres? Det er en påstand, som en tysk sociolog (navn?) er kommet med. Denne formiddag vil vi i fællesskab prøve at tage livtag med noget af alt det største (og sværeste) i vores liv. Helene Rygaard Jensen og Nina Frøyk Hansen, Koordinatorer fra Folkekirkens Familiestøtte 18/6: En hverdag på skinner Livet som børnefamilie kan af og til sammenlignes med et regionaltog - det er vigtigt at få alle stationerne med, og det kan godt bumle lidt undervejs. Til tider kan man også opleve én eller ligefrem flere afsporinger undervejs. Men lige så hurtigt som man er smidt af sporet, lige så hurtigt kan man ofte vende tilbage på sporet igen. De mange ture med regionaltoget og stop på alle stationerne giver den robusthed, som er god, når man engang i mellem gerne vil tage lyntoget i stedet. Med vores oplæg vil vi komme ind på nogle af de tiltag, som kan være med til at holde hverdagen på skinner. Rytmer og overgange, forudsigelighed og genkendelighed er nogle af de temaer, som vi vil berøre. Vi vil også gerne vende blikket mod det vigtigste element i børnenes liv - jer som forældre. Glad forælder - glad barn. Hvordan husker vi at have opmærksomhed på parforholdet og egenomsorgen? Og hvorfor er det vigtigt? Tilmelding er nødvendig / billetter fås via www.aakb.dk / pris 50 kr. for hele forløbet. Læs mere om forløbet på aakb.dk.