Humlemagasinet

Rugårdsvej 51, Harndrup

Søndag den 20. juni 2021, kl. 10-16.



Natur

Åben have i Humlemagasinet

Over 70 udstillere - Gratis parkering og adgang. For 10. gang åbner Humlemagasinet op til de smukke haver for alle interesserede.



Der er gode muligheder for at handle ved de mange boder samt vandre rundt i de mange temahaver, der ligger spredt over de 10 tdr. land. Et helt nyt orangeri på 90 kvadratmeter er netop opført og vil blive indviet om kort tid

Ca. 70 udstillere - hvilket er ny rekord - vil tilbyde alt til havefolket: Masser af planter (roser, hosta, liljer, træer, buske, sukkulenter, sjældne planter m.v.), keramik, fuglekasser, trædrejning, haveredskaber og meget mere. Lidt til ganen kan det også blive til bl.a. chokolade, is, flødeboller og honning. Endvidere helstegt gris, Indslev øl og pølser fra slagteren i Nørre Aaby. Alt kan nydes ved de opstillede borde.

I Dagmarsalen kan man købe kaffe og Prinsesse Marie lagkage, medens man lytter til husorkesteret. Alternativt kan man hygge sig med medbragte mad- og kaffekurve ved bordene, der er opstillet mange steder i haverne.

Folkedanserne fra Korup - Ubberud vil to gange i løbet af dagen bidrage med et flot og hyggeligt optrin på plænen.

Benyt lejligheden til at besøge den historiske udstilling og de tre museer (Historisk Dukkesamling, Sigfred Pedersen Museet og Humlemuseet), hvilket denne dag koster 50 kr. Årets historiske udstilling "Fra Frederik den Store til Kejser Wilhelm II" er arrangeret i anledning af 100-året for afskaffelsen at det tyske monarki i 1918.

Der er gode parkeringsforhold på naboejendommen Rugårdsvej 43 med direkte adgang til haverne. Kontakt: humlemagasinet@mail.dk / +45 6488 1190.