Kristrup Sognegård

Ørneborgvej 5, Randers SØ

Tirsdag den 22. februar 2022, kl. 10.30-13.30.

Arrangør: Kristrup Højskoleforening



Foredrag

Billeder fra en anden verden - De Kellerske Anstalters historie

Ved professor i historie og forfatter Poul Duedahl.



De Kellerske Anstalter var i mange år Danmarks største institution for udviklingshæmmede, eller åndssvage, som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men blev allerede inden århundredet var omme til et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands "civiliserethed" kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.

Arrangementet støttes af Statens Kunstfond


Entré: 80 kr