Stoppested for Naturekspressen

Bymidten i Skibby v/Hovedgaden, Skibby

Onsdag den 4. august 2021, kl. 10.30-14.

Arrangør: Skibby Aktive for Fjordlandet



Natur

Sommertur med NaturEkspressen - til Selsø Slot

Hop ombord på den rullende Naturekspres fra Skibby og kør på en smuk tur gennem fjordlandskabe ud til sommeraktiviteter på Selsø Slot.



Hornsherred er fuld af smukke steder, interessante historier og seværdigheder - og nu kan alle nemt komme til dem med NATURekspressen. Hver onsdag i sommerferien (uge 26-32) kører den traktortrukkede vogn ud til Selsø Slot og retur - der er plads til 26 personer og to kørestole. Vil du med?

Sommeraktiviteter ved Selsø Slot

Programmet for 'Sommer ved Selsø Slot' er sammensat af Nationalpark Skjoldungernes Land, Herregårdsmuseet Selsø Slot og Skibby Aktive, og indeholder mange aktiviteter, hvor børnefamilier kan gå på opdagelse i naturen såvel som historien. Gå på Natureventyr, lån undersøgelsesudstyr i grejbanken, kig på fugle, gå på spøgelsesjagt på slottet, gå i krea-værksted, tilmeld dig snitte-workshop og meget mere.

Praktisk

Afgang: kl. 10:30 fra Bydmidten 18 i Skibby til Selsø Kirke

Hjemtur: kl. 14:00 fra Selsø Kirke til Bymidten 18 i Skibby.

Tag tøj på efter vejret - der er dog læ i vognen.

Passagerantal: 26 personer og plads til to kørestole

Find hele programmet for 'Sommer ved Selsø Slot' på www.selsoe.dk

Om NaturEkspressen

Bag initiativet med NaturEkspressen står Skibby Aktive for Fjordlandet med støtte fra Vores Natur puljen. Bag rattet i Hornsherreds NATURekspres sidder ni frivillige landmænd.

Find alle turene og læs mere om projektet på www.naturekspres.dk.


Entré: 50 kr