Frederiksværk Bibliotek

Torvet 41, Frederiksværk

Fredag den 15. oktober 2021, kl. 19.

Arrangør: Halsnæs Bibliotek



Andet

Mjødsmagning og foredrag i Frederiksværk

Et dyk ned i mjødens historie.



Siger man mjød, tænker man ofte på vikinger, og det er der ikke noget sige til, for der blev med sikkerhed brygget mjød i vikingetiden. Men mjødens historie går faktisk langt længere tilbage og er ældre end Antikken.

Denne fredag gæster bryggeriet Mjødgård og brygger Thomas Priiskorn dit bibliotek, og ved at sikre dig en billet får du et interessant indblik i mjødens lange kulturhistorie. Thomas kombinerer en unik mjødsmagning med et levende foredrag, der dykker dybere ned i mjødens historie og fortæller om tankerne bag - og om livet på - et moderne mjødbryggeri.

OBS! Du skal være over 18 år for at kunne deltage i dette arrangement da der serveres alkohol.

Om aftenens foredragsholder

Mjødgårds brygger og ejer er uddannet fri- og efterskolelærer og var tidligere ansat som museumsformidler ved Vikingeborgen Trelleborg. Derfor er formidlingsarbejdet, historiefortællingerne og passionen for håndværket en helt naturlig del af hverdagen for manden bag Mjødgård.

At levere gode oplevelser er derfor også en væsentlig del af arbejdet i Mjødgård, for der er ikke kun tale om alkohol-produktion men i lige så høj grad om formidling af et vigtigt stykke Danmarkshistorie og om at holde en gammel håndværkstradition i live.