Danmarks Forsorgsmuseum

Grubbemøllevej 13, Svendborg

Søndag den 27. juni til søndag den 17. oktober 2021, Tirsdag-søn kl. 10-16.



Installation

Alt det usagte på Fattiggården

Om familiehemmeligheder og fortielser ifm. psykisk sygdom. Der kastes lys over emnet gennem kunstværker af danske og internationale kunstnere. Oplev lydinstallation af Heidi Fast, digte af Mikael Josephsen og Jakob Jakobsens stemmer i Fattiggårdens rum.



Da Danmarks Forsorgsmuseum fungerede som fattiggård blev 'de sindslidende' ikke betragtet som en særlig kategori, men huset sammen med andre socialt udsatte eksistenser.

Siden har skiftende syn på arvelighed, kønsroller og moral samt den medicinske og lægefaglige udvikling formet såvel forståelsen af og kommunikationen omkring sindslidelser og ikke mindst præget selve sygdomsoplevelsen på radikalt forskellige måder.

Fælles for udstillingens forskellige perspektiver på hemmeligheder og sindslidelser er, at psykisk sygdom ikke kun er et individuelt problem, men noget der skabes i mellemmenneskelige relationer og formes af såvel kultur som politik.

Samtidig sætter udstillingen fokus på, hvordan alt det, som vi ikke sætter ord på også er med til at forme os som mennesker.


Entré: Voksne: 75 kr; Pensionister/studerende: 60 kr; Børn og unge (0-17 år): Gratis

Læs mere på hjemmesiden