VoxHall

Vester Allé 15, Aarhus C

Fredag den 3. december 2021, kl. 21-23.



Musik

Uro

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren - heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Bemærk at man som følge af de gældende retningslinjer foruden billet skal fremvise gyldigt coronapas for at få adgang til koncerten.

Trods omstændighederne har URO formået at bryde igennem det seneste år. Han udgav sin debut-EP, hvor singlen "Når Jeg Blir' Til Jord" blev P3's Uundgåelige. Han har nu udgivet en række nye singler og arbejder på et nyt værk. I forbindelse med dette annoncerer URO sine fire største koncerter nogensinde, herunder denne koncert på Atlas i Aarhus.

Det har været et vildt år for URO. I 2020 kickstartede sangeren karrieren med singlerne "Slåbrok" og "Mand På En Nat", der illustrerede hvilken dygtig historiefortæller, han er. Efterfølgende udkom debut-EP'en "I storslået kinddans, med livet som indsats", hvorpå P3's Uundgåelige "Når Jeg Blir' Til Jord" er at finde. Siden da er det gået stærkt på livefronten, hvor URO har formået at udsælge fem koncerter i København på blot et halvt år. Nu er han klar til at spille sine største koncerter til dato, når han til december blandt andet besøger Atlas i Aarhus og spiller sine første koncerter for et stående publikum.

URO reflekterer over et overvældende år, men ser samtidig fremad, hvor der er ny musik på vej og koncerter i vente:

"Det seneste år har været fuldstændig overvældende med en masse musik, udsolgte koncerter og fantastiske minder. Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Aarhus, Odense og Horsens for første gang. Og kan ikke vente med at skulle spille i København igen. Vi skal græde, grine, danse og tænke sammen. Det ser jeg virkelig frem til," siger URO.

URO - borgerligt Jeppe Kronback - er en ung, selvgjort sangskriver, rapper og producer fra de københavnske forstæder. Han er en historiefortæller, der igennem anekdoter, uvante vendinger og skæve beskrivelser allerede har fået en stor følgerskare.
Links
URO på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

Entré: 165 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden