Musik På Industrien

Bredgade 73-75, Aarup

Lørdag den 27. november 2021, kl. 20.



Rock/Pop

Projekt LAND - Kristian Lilholt Band

LAND er en vidunderlig koncertoplevelse - med Kristian Lilholt Band.



Aldrig før har man kunnet opleve en lignende tværkunstnerisk symbiose af musik, malerier og film. Publikum kommer med på den smukkeste rejse i de skiftende danske årstider, når det veloplagte 8 m/k band spiller de 13 LAND sange i sync med LAND filmene på storskærm - årets 12 måneder samt 'byens rum'.

Man bliver helt nyforelsket i Danmark ved en LAND-koncert. Fornemmelsen for fædrelandet skærpes. Længsler og minder vækkes til live.

Da Kristian Lilholt første gang oplevede billedkunstner Carsten Franks malerier og tilhørende digte, der portrætterer de danske landskaber, som de påvirkes af de skiftende årstider, var han med det samme blæst bagover. 'De skriger på musik', tænkte han. Lilholt skabte sangene og musikken, hvorefter malerier og musik skreg på en filmisk fortolkning. Den skabte filmproducer Kim Søgaard fra Retrospectfilm.

Kristian Lilholt medbringer sit yderst kompetente band, der foruden ham selv (piano, keyboards, guitar, vokal) består af søsteren Tine Lilholt (fløjte, harpe mm), Ida Friis Virenfeldt (vokal, guitar), Kajsa Vala (guitar, mandolin, vokal), Gabriella Fuglsig (cello), Frede Panduro (guitarer), Lasse Jørgensen (bas, slagtøj) og Jakob Storm Mahler (trommer)

Kristian Lilholt er en fremragende musikmager, og har siden debuten i 1984 udgivet 13 album i eget navn. Han har derudover skabt store tværkunstneriske projekter som LAND og STILLE FLYDER LIVET - og de instrumentale liggestoles koncerter KUR UDEN ORD. - Desuden har han lavet musikken til flere af broderen Lars Lilholts største hits.

Udover de 13 LAND sange og film suppleres koncerten med materiale fra hans righoldige bagkatalog.


Entré: 325 kr Medlemmer 300 kr

Læs mere på hjemmesiden